Residensforlæggelse til Marselisborg Slot

Marselisborg Slot, 2003
Marselisborg Slot, 2003 Foto: Gert S. Laursen, Polfoto

Residensforlæggelse til Marselisborg Slot.

Regentparret ankommer til Aarhus med Kongeskibet Dannebrog. Der vil ikke være officiel modtagelse.

MARSELISBORG SLOT

Aarhus by købte i 1896 Marselisborg gods, hvoraf et stykke af parken i 1898 blev skænket som en folkets bryllupsgave fra jyderne til tronfølgerparret Prins Christian (10.) og Prinsesse Alexandrine. Som del af gaven opførte arkitekt Hack Kampmann i 1899-1902 det nuværende Marselisborg Slot, som blev Tronfølgerparrets sommerresidens.

I 1967 overdrog Kong Frederik 9. Marselisborg Slot til den daværende tronfølger Prinsesse Margrethe og Prins Henrik.

Læs mere om Marselisborg Slot.
Vagtskifte
Der er vagtskifte ved Den Kongelige Livgarde kl. 12.00 i de perioder, hvor H.M. Dronningen opholder sig på slottet. 

Den Kongelige Livgarde marcherer ved vagtskifte fra Gardergården kl. 11.50 af Carl Nielsens Vej op til slottets hovedport, hvor der er vagtskifte kl. 12.00.

Læs mere på Den Kongelige Livgardes hjemmeside.
 
Slotsparken
Ved residens på slottet er der ikke adgang til slotshaven.