Åbning af udstillingen "Vikings: life and legend"

Foto: Britishmuseum.org

H.M. Dronningen er i dag den 6. marts 2014 til stede ved åbning af udstillingen "Vikings: life and legend" på the British Museum i London.

Udstillingen har fokus på Vikingetiden fra det 8. århundrede til det 11. århundrede og indeholder nye arkæologiske fund fra Vikingetiden fra the British Museums egen samling samt andre samlinger fra Storbritannien og Irland. 

I udstillingen beskues vikinger ud fra en global kontekst der fremhæver de mangeartede indflydelser der er opstået af vikingernes ekspansion rundt omkring i verden.  

Udstillingen er baseret på ny forskning og nylige opdagelser af både arkæologer og metaldetektorister. De nye fund viser, at det frem for alt var vikingernes rolle som søfolk og deres færdigheder inden for skibsbygning der var årsagen til deres bedrifter. 

I centrum af udstillingen vil være de bevarede rester af et 37 meter langt krigsskib. Skibet, der er kendt under navnet Roskilde 6, blev udgravet i Roskilde Fjord under opførelsen af Vikingeskibsmuseet i Roskilde i 1997. De bevarede rester er blevet sat sammen med en speciallavet stålramme, der skal gengive skibets form og størrelse. 

Udstillingen er blevet udviklet i samarbejde med Nationalmuseet i Danmark og De Nationale Museer i Berlin.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Læs mere om H.M. Dronningen

Læs mere om The British Museum