Besøg i Abu Dhabi

<p>H.K.H. Kronprinsen sammen med Abu Dhabis Kronprins Sheikh Mohammed bin Zayed al-Nahyan.</p>
  •  
  •  
  •  

H.K.H. Kronprinsen aflægger officielt besøg i Abu Dhabi den 20.-21. januar 2014 og deltager i en række aktiviteter med fokus på vedvarende energi og bæredygtig udvikling.

Under besøget holder Kronprinsen tale ved det danske event "The United Arab Emirates and Denmark – Partners for Global Sustainability", der finder sted under den internationale konference "World Future Energy Summit". Efter åbningstalen vil en samarbejdsaftale mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater blive underskrevet. Aftalen har til hensigt at skabe samarbejdsmuligheder mellem de to parter inden for vedvarende energi og bæredygtig udvikling. Kronprinsen besøger de danske virksomheder, der har stande ved konferencen.

Kronprinsen aflægger derudover besøg ved selskabet Masdar, der er drevet af regeringen i Abu Dhabi, og blev etableret i 2006 for at fremme bæredygtig energi. Efter besøget deltager Kronprinsen i uddelingen af Zayed Future Energy Prize til virksomheder og organisationer, som i særlig grad har udvist vision, lederskab og innovation inden for bæredygtighed.

Under besøget vil Kronprinsen endvidere få forevist et af verdens største solcelleanlæg, SHAMS 1, der indgår i en regeringsplan om på længere sigt at reducere udledningen af drivhusgasser i landet.

Kronprinsen vil under dele af besøget være ledsaget af udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen.

Publiceret 20. januar 2014

Læs mere om H.K.H. Kronprinsen.

Læs mere om World Future Energy Summit.

Læs mere om Zayed Future Energy Prize.

Læs mere om SHAMS 1.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies