Besøg ved FN's Kvindekommissions 58. Samling i New York

<p>Den nye FN-by.</p>
H.K.H. Kronprinsessen, 2011
  •  
  •  
  •  

H.K.H. Kronprinsessen aflægger officielt besøg i New York ved FN's Kvindekommissions 58. Samling.

Kronprinsessen aflægger som medlem af High Level Task Force for ICPD officielt besøg i New York ved FN's Kvindekommissions 58. samling den 10.-11. marts 2014. 

Med udgangspunkt i sit globale arbejde for pigers, kvinders og især mødres sundhed og rettigheder deltager Kronprinsessen i de første dage af samlingen, hvis fokus er ”Udfordringer og resultater af implementeringen af FN's 2015-mål for piger og kvinder”. Derudover deltager Kronprinsessen i en række tematiske møder om emnet. 

Kronprinsessens program i New York omfatter desuden et erhvervsrelateret arrangement.

 

Publiceret 28. februar 2014

Mandag den 10. marts

Kl. 8.20
Kronprinsessen holder åbningstalen ved panelmødet ”Investing in Girls and Women: Everybody Wins” om det samfundsmæssige udbytte af at forbedre piger og kvinders vilkår og rettigheder. Mødet er arrangeret af organisationen Women Deliver og Den danske FN-mission. Der vil være deltagelse af højtstående embedsmænd fra FN, direktører fra den private sektor, politikere og civilsamfundsrepræsentanter. 

Kl. 10.00
Kronprinsessen deltager i den officielle åbning af FN’s Kvindekommissions 58. samling.

Kl. 13.15
Kronprinsessen overværer et dansk-britisk ledet møde ”Everyday sexism and hate speech – what are the consequences for women’s empowerment and equal opportunities?” om kønsdiskrimination i hverdagen og konsekvenserne heraf. 

Kl. 15.15
Kronprinsessen aflægger besøg hos FN’s Befolkningsfond, UNFPA, i sin egenskab af protektor for organisationen. Her møder Kronprinsessen Executive Director for UNFPA, Dr.Babatunde Osotimehin, og Deputy Executive Director for UNFPA, Anne-Birgitte Albrechtsen.

Kl. 19.00
Kronprinsessen deltager i en middag hos FN-ambassadør Ib Petersen, Danmarks Faste Mission ved FN i New York, for den officielle danske delegation ledet af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tirsdag den 11. marts

Kl. 10.30
Kronprinsessen deltager som æresgæst i et arrangement afholdt af den amerikanske bløderforening (National Hemophilia Foundation) og Novo Nordisk, der markerer et mangeårigt samarbejde for at forbedre mulighederne for personer med hæmofili og blødersygdomme. Kronprinsessen får her mulighed for at møde lokale familier med bløderbørn og medlemmer af den amerikanske bløderforenings ungdomsgruppe, Connect for Bleeding Disorders. 

Kl. 13.15
Som medlem af High Level Task Force for ICPD deltager Kronprinsessen i panelmødet "Fulfilling the Promise of Equality" om at fremme piger og kvinders rettigheder og dermed øge ligestilling mellem kønnene.

Kl. 18.30
Som medlem af High-Level Task Force for ICPD deltager Kronprinsessen i paneldiskussionen "Linking HIV, Gender Equality, and Sexual and Reproductive Health and Rights, as part of Every Women and Every Child Initiative & the Post-2015 Social Justice Agenda”.
Mødet indledes med taler af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, eksekutiv direktør for UN Women Phumzile Mlambo-Ngcuka og eksekutiv direktør Michel Sidibé.

Bemærk: Programmet er foreløbigt og opdateres løbende

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies