Genplant Planeten

Projektet skal blandt andet plante træer til en ny skov.
Projektet skal blandt andet plante træer til en ny skov. Foto: Nicola Fasano, POLFOTO ©

H.K.H. Kronprinsessen er mandag den 2. november til stede ved startskuddet for Plant et Træ kampagnen 'Genplant Planeten'.

'Genplant Planeten' er et klimaprojekt, der er søsat af Skoven i Skolen og Udeskolen. I forbindelse med projektet inviteres skolebørn over hele landet til at plante træer for et bedre klima i 2015, 2016 og 2017. Formålet er at gøre børn mere bevidste om naturen og klimaet, og derfor opfordres de til at plante træet, passe det og følge dets vækst. Desuden leverer Skoven i Skolen og Udeskolen undervisningsmateriale om naturen til skoler via deres hjemmeside.

Kronprinsessen er til stede ved startskuddet for Genplant Planeten og planter et træ ved Naturcenteret i Herstedhøje. Ved arrangementet vil skolebørn synge 'Vi vil plante et træ' af Erik Busk. 

De deltagende får mulighed for at lære mere om træer i fire værksteder: ét hvor der plantes træer til en ny skov kaldet Prinsesselunden, ét hvor eleverne kan så et skovtræ, som de kan tage med hjem, ét med bål og kulsvidning, hvor eleverne blandt andet lærer om fotosyntese og ét hvor eleverne kan snitte deres eget skilt i træ.

Yderligere oplysninger

Læs mere om Genplant Planeten.

Læs mere om H.K.H. Kronprinsessen.

Presseinformation

Presseansvarlig ved Plant et træ

Malene Bendix, tlf.: 26 71 63 82 eller e-mail: info@skoven-i-skolen.dk.