H.K.H. Kronprinsen bliver protektor for EM i volleyball 2013

H.K.H. Kronprinsen bliver protektor for EM i volleyball 2013, der finder sted den 20. - 29. september.
Danmark afvikler i samarbejde med Polen Europamesterskaberne i volleyball, hvor 16 europæiske nationer deltager.
De indledende gruppekampe spilles i Odense og Herning i Danmark og Gdansk og Gdynia i Polen. 1/8- og 1/4-finaler spilles i Aarhus og Gdansk, inden semifinalerne, bronzekampen og finalen spilles i København.
I forbindelsen med den nye protektion, har Kronprinsen besøgt det danske landshold under træningen og hørt om forberedelserne frem mod EM.
Sport Event Denmark og de fire værtbyer; Aarhus, Herning, København og Odense er partner ved EM i volleyball.
Danmark, Polen, Rusland, Italien, Bulgarien, Serbien, Slovakiet, Hviderusland, Holland, Tjekkiet, Finland, Tyskland, Frankrig, Slovenien, Belgien og Tyrkiet.
Læs mere om EM i Volleyball.
Læs mere om Dansk Volleyball Forbund på volleyball.dk.
Læs mere om Kronprinsens protektioner på Kronprinsens profilside.