H.K.H. Kronprinsessen besøger Skt. Petersborg

<p>Scene fra filmen De Vilde Svaner.</p>
  •  
  •  
  •  

H.K.H. Kronprinsessen åbner udstillingen De Vilde Svaner på Statsmuseet Eremitagen i Skt. Petersborg og deltager i aktiviteter i forbindelse med Green Denmark - Green Fairytale fra den 8.-9. oktober 2012.

Kronprinsessen indleder besøget i Skt. Petersborg med at åbne udstillingen "De Vilde Svaner" på Statsmuseet Eremitagen. Udstillingen viser 43 af H.M. Dronningens découpager sammen med 11 forskellige kostumer, som Dronningen har designet til filmen De Vilde Svaner. I udstillingen vil også teknologien bag filmens tilblivelse blive præsenteret for gæsterne, ligesom filmen De Vilde Svaner vises i en af museets sale.

Man vil foruden Dronningens découpager og dragter kunne se udvalgte genstande fra museet H.C. Andersens Hus i Odense.  Heriblandt H.C. Andersens breve, hvor forfatteren fortæller om den danske Prinsesse Dagmar og Prinsessens afrejse fra Danmark til Rusland. 

Kronprinsessen besøger i forbindelse med udstilingsåbningen elever fra Eremitagens kunstakademi, hvor der vil blive lavet découpager og collager over H.C. Andersens eventyr. 

Desuden deltager Kronprinsessen i Det Danske Generalkonsulats arrangement Green Denmark – Green Fairytale, hvor Kronprinsessen vil overrække Dansk Eksportforenings Diplom og H.K.H. Prins Henriks Æresmedalje. 

Kronprinsessen besøger også flere virksomheder i Skt. Petersborg i forlængelse af Green Denmark - Green Fairytale-arrangementet, heriblandt det russiske vandforsyningsselskab Vodokanal, der leverer bæredygtig vandforsyning, samt Baltika Bryggeriet, der i 1992 indgik et joint venture med Carlsberg. 

Publiceret 27. september 2012

Foruden i Danmark har udstillingen De Vilde Svaner været vist i:

  • Italien, 2012
  • Japan, 2011
  • Kina, 2010
  • USA, 2010
  • Mexico, 2010

Læs mere om De Vilde Svaner på hjemmesiden for Odense Bys Museer. 

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies