H.K.H. Kronprinsessen besøger Tajikistan

H.K.H. Kronprinsessen, 2011
H.K.H. Kronprinsessen, 2011 Foto: Steen Evald

Kronprinsessen besøger den 23.-25. oktober Tajikistan i sin egenskab af protektor for WHO Regional Office for Europe.

Besøget vil blandt andet have fokus på sundhed blandt mødre og børn samt en øget indsats for at give vacciner til befolkningen i WHO’s europæiske region. Under besøget får Kronprinsessen blandt andet lejlighed til at møde sundhedsarbejdere og besøger derudover en pædiatrisk afdeling i hovedstaden Dushanbe samt et hospital i området Varzob, hvor en vaccinedag vil blive lanceret. Kronprinsessen vil også være til stede ved et forum omhandlende sundhed på Tajik State Medical University.


WHO har været repræsenteret i Tajikistan siden 1992 for at assistere i fremme af landets sundhedsvæsen. Kronprinsessen tiltrådte som protektor for WHO Regional Office for Europe i 2005.
Yderligere oplysninger

Læs mere om WHO i Tajikistan.

Læs mere om WHO.

Læs mere om H.K.H. Kronprinsessen.

Presseinformation

Pressekontakt ved WHO Regional Office for Europe
Regional Adviser Ina Parvanova tlf: +45 45 33 68 05 eller e-mail: TPR@euro.who.int.

Presse, der ønsker at akkreditere sig, bedes sende en e-mail til sbr@euro.who.int inden den 13. oktober 2014.


Program for besøget følger.