Indgående statsbesøg fra Sydkorea maj 2011

Regentparret modtager Sydkoreas præsident, Hans Excellence Lee Myung-bak og fru Kim Yoon-ok til statsbesøg i Danmark den 11.-12. maj 2011.

Med statsbesøget fra Sydkorea ønsker man at styrke de dansk-sydkoreanske relationer. Besøget vil have fokus på miljø og klima samt det kulturelle og erhvervsmæssige samarbejde mellem Danmark og Sydkorea.

Publiceret 4. maj 2011

Officielt program i forbindelse med statsbesøg fra Sydkorea 11.-12. maj 2011

Onsdag den 11. maj

Kl. 10.40
Ved ankomst til dansk luftterritorium vil H.E. Præsidenten for Sydkoreas fly blive eskorteret af to F-16 fly fra det danske flyvevåben.

Kl. 11.00
H.E. Præsident Lee Myung-bak og fru Kim Yoon-ok ankommer til Københavns Lufthavn, Vilhelm Lauritzens Terminal. De modtages af H.M. Dronningen, H.K.H. Prinsgemalen og medlemmer af den kongelige familie.

Ankomstceremoni i Københavns Lufthavn, hvor Den Kongelige Livgardes Æreskompagni inspiceres.

Kl. 12.20
Ankomst til Fredensborg Slot eskorteret af Gardehusarregimentets hesteskadron. Officiel fotografering i Harsdorff Salen.

H.E. Præsident Lee Myung-bak og H.K.H. Kronprinsens program
Kl. 15.20
Kranselægning ved Jutlandia Monumentet, Langelinie.

Kl. 15.50
Rundvisning i bygningen 8TALLET, Ørestad.

Kl. 17.00
Officiel åbning af Global Green Growth Institute.

Fælles program
Kl. 20.00
Gallataffel på Fredensborg Slot. Officielle taler ved H.M. Dronningen og H.E. Præsident Lee Myung-bak.

Torsdag den 12. maj

H.E. Præsident Lee Myung-baks program
Kl. 10.15
Lancering af Koreansk-Dansk Grøn Vækst Alliance i Eigtveds Pakhus.

Kl. 11.20
Rundbordssamtale om Global Green Growth Forum i Eigtveds Pakhus.

Kl. 11.50
H.E. Præsidenten og statsministeren kører mod Christiansborg Slot i hydrogen- og elbiler.

Kl. 12.00
Møde og samtale med statsminister Lars Løkke Rasmussen på Statsministerens kontor, Christiansborg Slot.

Kl. 12.45
Pressemøde i Spejlsalen.

Fru Kim Yoon-oks program
Kl. 10.10
Besøg i Naturcenter Bistruphus. Præsidentfruen vil blive præsenteret for naturcenteret, som er for børn.

Fælles program
Kl. 17.00
Sydkoreansk returarrangement.

H.E. Præsident Lee Myung-bak og fru Kim Yoon-ok afholder reception i Glyptoteket til ære for H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen. Fra den kongelige familie deltager Regentparret, H.K.H. Kronprinsen, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte.

Kl. 18.30
Præsidentparret kører fra Glyptoteket til lufthavnen.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies