Program for H.M. Dronningens besøg i Island

Reykjavik, Island.
Reykjavik, Island. Foto: Bente Lindegaard, POLFOTO

H.M. Dronningen besøger den 12. - 13. november 2013 Island i anledning af 350-års-jubilæet for Árni Magnússon.

Den islandske filolog og historiker Árni Magnússon (1663-1730) var professor ved Københavns Universitet og brugte en stor del af sit liv på at samle de håndskrifter, der siden kom til at bære hans navn: Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling.

Før sin død i 1730 testamenterede Magnússon håndskriftssamlingen til Københavns Universitet. Samlingen bestod da af omkring 2500 katalognumre, hvoraf de tidligste er dateret til 1100-tallet. Hovedparten af håndskrifterne er islandske, men samlingen omfatter også norske, danske og svenske håndskrifter, samt omkring 100 fra andre lande.

I 1997 blev de sidste håndskrifter overrakt til Island, der i dag har samlet håndskriftssamlingen i Árni Magnússon-instituttet i Reykjavík.

Program
Tirsdag den 12. november
 

Middag hos Præsidenten
Kl. 19.30
Dronningen deltager i middag hos H.E. Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimsson og fru Dorrit Moussaieff. 

Islands Kulturhus
Kl. 10.40
Dronningen besøger Islands Kulturhus. Under besøget overrækkes første udgave af to-binds værket ”København – Islands hovedstad i 500 år” til Dronningen. Efterfølgende vises Dronningen rundt i Håndskriftsamlingen "Saga-udstillingen".

Læs mere om Islands Kulturhus.

Árni Magnússons Jubilæumsforelæsning
Kl. 13.30
Dronningen overværer Árni Magnússons Jubilæumsforelæsning "Sagaer i Samtiden: Árni Magnússons storslåede arv" på Islands Universitet ved lektor Annette Lassen fra Københavns Universitet.

Læs mere om Islands Universitet.

Udstillingen ”Tegnebogen og Middelalderens Kunst”
Kl. 16.00
Dronningen deltager i åbningen af udstillingen ”Tegnebogen og Middelalderens Kunst” i Gerðarsafn, Kópavogur. Udstillingen har fokus på håndskriften ”Teiknibókin”, der indeholder en samling forbilleder, som kunstnere i middelalderen brugte i deres arbejde, når de illustrerede håndskrifter eller malede altertavler.

Læs mere om Gerðarsafn.

Festaften i Islands Nationalteater
Kl. 19.30
Dronningen deltager ved festaften i Islands Nationalteater i anledning af Árni Magnússons 350-års jubilæum.

Læs mere om Islands Nationalteater.

Yderligere oplysninger Presseinformation

PRESSEKONTAKT VED DEN DANSKE AMBASSADE I ISLAND:

For information om akkreditering og pressemuligheder kontakt venligst konsul Ernst Hemmingsen, tlf.: +354 575 0312 eller e-mail: ernhem@um.dk.