Program for Kronprinsparrets officielle besøg i Kina den 6.-8. december

Udsigt over byen Hongkong.
Udsigt over byen Hongkong. Foto: Jan Grarup, POLFOTO

Den 6. – 8. december 2012 aflægger Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen besøg i Kina i henholdsvis Hongkong og Beijing.

Besøget vil have fokus på erhvervs- og kulturaktiviteter, som har til formål at styrke de bilaterale relationer mellem Danmark og Kina.

Kronprinsparret indleder besøget med deltagelse i den officielle åbning af designeventen ”Business of Design Week” i Hongkong, hvor Danmark som partnerland er repræsenteret ved en dansk pavillon på udstillingen og en række danske designindlæg. Besøgsprogrammet i Hongkong og Beijing vil udover dansk design, mode og kultur have fokus på CSR og fødevarer.

Besøget er arrangeret af den danske ambassade i Kina og Innovationscenteret i Hongkong.

Se billeder fra besøget.

Program
Torsdag den 6. december

Hongkong

Business of Design Week
Kl. 8.50

Kronprinsparret forestår den officielle åbning af modemessen Business of Design Week (BoDW) ved Hong Kong Convention and Exhibition Centre. H.K.H. Kronprinsen holder tale. 


Hong Kong Trade Development Council
Kl. 9.35 

Kronprinsparret overværer åbningen af Hong Kong Trade Development Council World SME Expo og Hong Kong Inno Design Tech Expo (IDT Expo) ved Hong Kong Convention and Exhibition Centre. World SME Expo præsenterer forskellige forretningsmuligheder herunder kinesiske handelsstrategier, it og e-business. IDT Expo er en innovationsudstilling, hvor nye teknologiske designløsninger præsenteres.   

Design Society Denmark
Kl. 10.20

Kronprinsparret forestår den officielle åbning af den danske pavillon ”Design Society Denmark” på BoDW. H.K.H. Kronprinsessen holder tale. Efter åbningen besøger Kronprinsparret 25 danske virksomheders stande i den danske pavillon. 
 

Pandora
Kl. 14.45  

Kronprinsparret besøger den danske smykkevirksomhed Pandoras nye butik i indkøbscenteret Hysan Place. 

Carl Hansen & Søn
Kl. 15.30

Kronprinsparret præsenteres i Victoria Harbour for et udvalg af Carl Hansen & Søns møbler samt virksomhedens strategi i forhold til Hongkong og Kina.

Georg Jensen
Kl. 17.00

Kronprinsparret besøger det danske smykke- og designfirma Georg Jensens butik i indkøbscenteret IFC Mall.
 
Gallamiddag
Kl. 20.00

Kronprinsparret deltager ved Dansk Erhvervs gallamiddag på Hong Kong Parkview. Kronprinsen holder tale. 
 
Fredag den 7. december 

INDEX:AWARD 2011 udstilling
Kl. 10.30

Kronprinsparret forestår åbning af udstillingen INDEX:Award 2011 ved den danske NGO INDEX: Design to Improve Life. Udstillingen viser vindere og finalister fra INDEX:Award, der har været udstillet over hele verden. Kronprinsen holder tale. 

Fødevare event
Kl. 12.00

Kronprinsparret deltager ved fødevare event på FINDS restaurant (Finnish, Icelandic, Norwegian, Danish, Swedish) med den danske fødevarevirksomhed Danish Crown og det danske bryggeri Mikkeller. 

B&O
Kl. 14.00

Kronprinsparret besøger B&Os butik på Pacific Place i Admiralty. Kronprinsparret præsenteres for den danske elektronikvirksomheds produktudvikling samt B&Os samarbejdspartnere. 

Lørdag den 8. december 

Beijing

Red Brick Contemporary Art Museum
Kl. 9.00

Kronprinsparret besigtiger de nye Red Brick Contemporary Art Museum i Beijing og præsenteres bl.a. for en installation af Olafur Eliasson, en udstilling af Michael Kvium, en skulptur af Christian Lemmerz samt museets hovedudstilling af Erik A. Frandsen. 

Faurschou Foundation
Kl. 10.00

Kronprinsparret besøger det danske galleri Faurschou Foundation i 798 International Arts District og præsenteres for udstillingen ”Alone and together” med værker af Louise Bourgeois. 

LEGO Education Centre
Kl. 11.00

Kronprinsparret besøger LEGO Education Centre og forestår kick-off eventen for LEGO konkurrencen “Build your world”. Kronprinsen markerer sammen med direktør for LEGO i Kina Esben Stærk Jørgensen konkurrencens start. 

Arla
Kl. 12.15

Kronprinsparret deltager i lanceringen af Arlas nye produkt i Kina, UHT (langtidsholdbar) mælk, på den danske ambassade i Beijing. Efter lanceringen overværer Kronprinsparret en dansk mejerikok tilberede et måltid.  

My Danish Footprint in China
Kl. 14.00

Kronprinsparret præsenteres for den danske ambassade i Beijings CSR initiativ ”My Danish Footprint in China”. Kronprinsessen holder tale. Efterfølgende overværer Kronprinsparret en kamp mellem den danske badmintonspiller Peter Gade og den kinesiske badmintonspiller Bao Chunlai. 

Mode event
Kl. 16.00

Kronprinsparret deltager ved den danske ambassades event med deltagelse af de danske modefirmaer Kopenhagen Fur, LINDBERG og House of Amber. Kronprinsparret overværer et modeshow ved de tre danske modefirmaer og præsenteres for firmaernes charity initiativer. 

Gallamiddag
Kl. 19.00

Kronprinsparret deltager ved gallamiddag  på Kempinski Hotel. Kronprinsen holder tale. 

Presseinformation

Gå til presse.