Dansk Svømmeunions lancering af projektet ”Alle skal lære svømme”, den 9. marts 2015

Offentliggjort den 9. marts 2015

Lad mig først sige tak til Dansk Svømmeunion, TrygFonden og Danmarks Idrætsforbund for invitationen til at deltage i lanceringen af deres fællesprojekt “Alle skal lære at svømme”. 


 Jeg har glædet mig til at deltage i arrangementet, som sætter fokus på, hvor vigtigt det er at kunne svømme. Det er en færdighed, der kan berige den enkeltes liv på mere end én måde – både i forhold til ens sociale liv og selvværd, men også særligt i forhold til ens tryghedsfølelse og sikkerhed nær vand. 


Og det er især med tanke på, at vi danskere er et vandglad folkefærd, der foruden adgang til en masse dejlige vandlande og svømmehaller over hele landet, bor i et land omgivet af vand med hundredvis af badestrande og badesøer. Et land, hvor man ikke skal rejse langt for at nå den nærmeste kystlinje eller havnefront, og hvor der i flere byer er fri adgang til søer og åer midt i centrum.

Respekten for vand er altså af stor betydning for danskerne, og mere end 90 procent af den danske befolkning anser det at kunne svømme som meget vigtigt.

Derfor er der måske også mange, der automatisk går ud fra, at alle danskere kan svømme. De fleste har haft svømning i skolen og mange har fået yderligere færdigheder i fritiden tilbragt på stranden, på ferie eller i den lokale svømmeklub.

Men det er rent faktisk slet ikke tilfældet. For en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje voksne dansker ikke kan svømme 200 meter – og dermed ikke er svømmeduelig jævnfør den fælles nordiske definition. Det samme kan siges om hvert andet barn i alderen 7-14 år.

Så selvom tilbuddene er der i form af undervisning i skolen og i svømmeklubber, er det tilsyneladende ikke altid, at disse tilbud virker for alle, eller er opnåelige for alle.

Ikke at kunne svømme sætter begrænsninger især i forhold til at deltage i sociale arrangementer, hvor vandaktiviteter er på programmet – hvad enten det er på ferie med familien, på studietur med klassekammeraterne eller i svømmehallen med sine børn.

Men bestemt også i forhold til at føle sig tryg ved eller på vandet, hvor det at kunne svømme er nødvendigt og – hvis uheldet skulle være ude – redder liv.

Det er meget naturligt for mig at bakke op omkring dette projekt, fordi svømning og vandet har fyldt meget i mit liv. Jeg har altid haft stor glæde af svømning, og mange af mine dejligste minder har jeg i og omkring vandet både fra min egen barndom og nu med vores børn.

Jeg husker tydeligt da jeg lærte at svømme, da koden knækkede. Følelsen af tryghed, stolthed over at kunne og frihed til at udforske og gøre dette nye element til min legekammerat var helt vidunderlig.

Og i dag ser jeg den glæde og nysgerrighed i mine egne børn, når de møder vand:

Christians crawl udvikler sig, så han nu ligger flot i vandet med stærk fremdrift.

Isabella, der som 2-årig elskede at springe i vandet fra vippen uden vinger  og bevæge sin krop igennem vandet til kanten – man vil nok ikke kalde det svømning.

Vincent, som helst vil være mere under end over vandet.

Josephine, som ofte udtrykker, hvor meget hun glæder sig til, at det bliver varmere, så vi kan svømme ved stranden og i svømmebassin.

For min mand og mig er det en enorm glæde at opleve, at vand og svømning er naturligt for dem. Og som deres farmor siger, når hun ser dem i vandet ”æblet falder ikke langt fra stammen, sådan var deres far som ung, en haletudse”.

Svømning er et vigtigt redskab og noget, som mennesker gennem hele livet har stor glæde af. Jeg ser frem til at høre mere om resultaterne af projektet, vigtigheden af at lære at svømme, og om hvordan man bedst lærer det – fordi alle skal lære at svømme.