27. april 2016 | Galleri
Besøg i Burkina Faso
Del
Besøg i Burkina Faso
H.K.H. Kronprinsessen aflægger sammen med udenrigsminister Kristian Jensen besøg i Burkina Faso den 27.-28. april 2016. Besøget har fokus på kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.
Den 27. april besøgte Kronprinsessen og udenrigsministeren et lokalt sundhedscenter i Korsimoro, Kaya regionen, og mødte her nogle af de kvinder, som var kommet ind til konsultation på sundhedscentret.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen, Scanpix ©
Besøg i Burkina Faso
Kronprinsessen og udenrigsministeren besøgte efterfølgende Kamsé landsbyen, og modtog her en ged og fire høns i gave fra landsbyen. I landsbyen fik Kronprinsessen og udenrigsministeren præsentation af projektet ”ægtefælleskoler”. Gennem skolerne inddrages mænd i vigtigheden af kvinders sundhed.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen, Scanpix ©
Besøg i Burkina Faso
Efter besøget i landsbyen var Kronprinsessen og udenrigsministeren i audiens hos Burkina Fasos præsident Roch Kaboré. Audiensen fandt sted i Præsidentpaladset i hovedstaden Ouagadougou.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen, Scanpix ©
Besøg i Burkina Faso
Senere på dagen besøgte Kronprinsessen en ung mor på 15 år, Mouniratou, der bor i Ouagadougou. Mouniratou bor med sin datter på to måneder sammen med sine bedsteforældre og tante. Med deres hjælp er det muligt for Mouniratou at fortsætte i skole.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen, Scanpix ©
Besøg i Burkina Faso
Den 28. april besøgte Kronprinsessen og udenrigsministeren først på dagen Schiphra Centret, der blandt andet tilbyder behandling af fødselskomplikationen fistula, hvor det vedvarende tryk på den fødende kvindes bækken medfører, at urin og afføring konstant siver fra kvinden.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen, Scanpix ©
Besøg i Burkina Faso
Under besøget mødte Kronprinsessen nogle af de kvinder, som er blevet opereret for fistula.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen, Scanpix ©
Besøg i Burkina Faso
Kronprinsessen og udenrigsministeren besøgte efterfølgende Delwende centret, hvor der bor cirka 250 kvinder, som er blevet beskyldt for at være hekse af deres lokalsamfund. Delwende centret tilbyder blandt andet bolig, mad, sundhedspleje og støtte til reintegration. Under besøget fik Kronprinsessen og udenrigsministeren fortalt nogle af kvindernes historier.
Foto: Kongehuset ©
Besøg i Burkina Faso
Om eftermiddagen aflagde Kronprinsessen og udenrigsministeren besøg hos ABBEF, Foreningen til Families Bedste, der arbejder for at fremme adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser særligt for fattige og marginaliserede unge.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen, Scanpix ©
Besøg i Burkina Faso
Under besøget var der rundvisning på den mobile klinik, hvorefter Kronprinsessen og udenrigsministeren talte med nogle af de unge brugere af klinikken.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen, Scanpix ©