2. december 2019 | Galleri
Besøg i Indonesien - dag 1
Del
Besøg i Indonesien - dag 1
H.K.H. Kronprinsessen besøger i dagene 2.-4. december 2019 Indonesien sammen med udviklingsminister Rasmus Prehn og Executive Director for FN’s Befolkningsfond (UNFPA) Natalia Kanem.
Formålet med besøget er at sætte fokus på kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR) samt at opleve, hvordan UNFPA arbejder med at fremme SRSR-dagsordenen i landet. Besøget skal desuden indlede markeringen af 70-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Indonesien.
I anledning af et nyt sektorsamarbejde på fødevareområdet mellem Danmark og Indonesien overværede Kronprinsessen mandag den 2. december 2019 en paneldebat om sundhed og forældres ansvar for at ernære deres børn bedst muligt.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Besøg i Indonesien - dag 1
Indledningsvis kom Kronprinsessen med en kort bemærkning ved paneldebatten, der havde fokus på blandt andet børn, sund kost og motion.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Besøg i Indonesien - dag 1
Indonesien er et land med mange udfordringer på fødevareområdet, og den indonesiske befolkning oplever både underernæring, anæmi og overvægt.
Landet har særlig fokus på udvikling af mælkesektoren, der er en af Danmarks stærke industrier, og mejerivirksomheden Arla har i den forbindelse lanceret et nyt mælkeprodukt til småbørn.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Besøg i Indonesien - dag 1
Efterfølgende deltog Kronprinsessen sammen med udviklingsminister Rasmus Prehn og Executive Director for UNFPA Natalia Kanem i en markering af World AIDS Day 2019 i den indonesiske hovedstad Jakarta.
Hendes Kongelige Højhed er protektor for UNFPA, som er ledende inden for AIDS-forebyggende arbejde for regionens sexarbejdere. Sidste år nåede fonden ud til næsten 83.000 sexarbejdere, hvoraf ca. 34.000 blev HIV-testet. Blandt dem blev 1.241 testet positive og 490 af dem kom i behandling.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Besøg i Indonesien - dag 1
Befolkningsfonden fremmer blandt andet sexarbejderes eget kendskab til deres HIV-status samt viden om sikker sex.
I forbindelse med markeringen fik Kronprinsessen lejlighed til at møde indonesiske unge, der har haft HIV tæt inde på livet.
Læs Kronprinsessens program.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©