5. december 2019 | Galleri
Besøg i Indonesien - dag 3
Del
Besøg i Indonesien - dag 3
H.K.H. Kronprinsessen besøger i dagene 2.-4. december 2019 Indonesien sammen med udviklingsminister Rasmus Prehn og Executive Director for FN’s Befolkningsfond (UNFPA) Natalia Kanem.
Formålet med besøget er at sætte fokus på kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR) samt at opleve, hvordan UNFPA arbejder med at fremme SRSR-dagsordenen i landet. Besøget skal desuden indlede markeringen af 70-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Indonesien.
Inden dagens program begyndte, besøgte Kronprinsessen onsdag den 4. december 2019 templet Borobudur, der ligger på en bakketop på hovedøen Java i Indonesien. Templet stammer fra det 8. og 9. århundrede.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Besøg i Indonesien - dag 3
Borobudur er verdens største buddhistiske tempel og består af fem firkantede terrasser med tre cirkulære platforme. I flere hundrede år var templet gemt væk under vulkansk aske, men i 1814, da Java var under britisk kontrol, besluttede en guvernør at undersøge, hvor templet befandt sig. På den tid eksisterede templet kun gennem historier og legender fra de lokale beboere, men efter to måneders søgen fandt et hold på 200 mænd Borobudur.
Templet blev restaureret med UNESCO’s hjælp i 1970'erne, og siden er stedet blevet besøgt af folk fra hele verden. I 2015 besøgte H.M. Dronningen og Prins Henrik Borobudur
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Besøg i Indonesien - dag 3
Efterfølgende besøgte Hendes Kongelige Højhed sammen med udviklingsminister Rasmus Prehn et lokalt offentligt sundhedscenter i regionen Yogyakarta.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Besøg i Indonesien - dag 3
De lokale centre er et eksempel på en generel forbedring af Indonesiens sundhedsdækning ligesom en national sundhedsforsikring, der blev introduceret i 2014.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Besøg i Indonesien - dag 3
FN’s Befolkningsfond (UNFPA), som Kronprinsessen er protektor for, samarbejder med myndigheder og forskningsinstitutioner om at undersøge, hvordan graviditets- og fødselsydelser og den generelle adgang til prævention fungerer i praksis.
I den forbindelse deltog Hendes Kongelige Højhed under besøget i en dialog om pigers og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Besøg i Indonesien - dag 3
Kronprinsessen var efterfølgende inviteret til en frokost på Kraton Palace af Sultan Hamengku Buxono X og Dronning Ratu Hemas.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Besøg i Indonesien - dag 3
Regionen Yogyakarta er det eneste tilbageværende monarki og sultanat i landet.
Som det sidste punkt på rejsen til Indonesien mødte Kronprinsessen sammen med udviklingsministeren indonesiske religiøse ledere. Omdrejningspunktet for mødet var en dialog om familieplanlægning. FN’s Befolkningsfond sætter ind gennem blandt andet ekspertbistand til religiøse rådgivere for at forbedre mænds viden om familieplanlægning.
Læs Kronprinsessens program
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©