21. august 2017 | Galleri
Besøg ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland
Del
Besøg ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland
H.K.H. Prinsesse Marie deltog den 19. august 2017 i Katastrofeberedskabets Dag hos Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted.
Katastrofeberedskabets Dag er et årligt åbent hus-arrangement ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland, hvor besøgende kan lære mere om Beredskabsstyrelsens arbejde gennem fremvisning af materiel og demonstration af blandt andet brandslukning og førstehjælp.
Foto: Henning Bagger, Scanpix ©
Besøg ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland
Under besøget deltog Prinsessen i en række aktiviteter og så blandt andet nærmere på, hvordan der arbejdes i kemikaliedragter.
Foto: Henning Bagger, Scanpix ©
Besøg ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland
På billedet ser Prinsessen på udstyr, der bruges til at befri indeklemte personer i bilulykker.
I juni 2016 blev Prinsesse Marie tilknyttet Beredskabsstyrelsen som særlig projektmedarbejder, hvor Prinsessens opgave går ud på at styrke den enkelte borgers robusthed i ulykkessituationer. I 2011 gennemførte Prinsesse Marie en beredskabsfaglig uddannelse inden for de operative opgaver og fik ved denne lejlighed udnævnelsen korpsmester à la suite.
Foto: Henning Bagger, Scanpix ©