8. oktober 2019 | Galleri
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Del
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Kronprinsparret står i dagene 7.-9. oktober 2019 i spidsen for en erhvervsdelegation i Paris under overskriften "Danmark og Frankrig - sammen for et bedre liv og en bæredygtig fremtid".
En række danske virksomheder og erhvervsorganisationer deltager i erhvervsfremstødet, hvor temaerne er energi og sundhed. Erhvervsfremstødet vil fokusere på ældrepleje, ”smart hospitals” og ”life science” samt vindenergi, fjernvarme og byudvikling.
Tirsdag morgen ankom Kronprinsen til den franske nationalforsamling, Assemblée Nationale.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
I nationalforsamlingen skulle Hans Kongelige Højhed overvære et møde om sundhedspolitiske emner i forsamlingens komite for sociale anliggender.
Den franske nationalforsamling har 577 medlemmer og udgør sammen med Senatet Frankrigs parlament.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Tirsdag formiddag sejlede Hans Kongelige Højhed til Île Séguin.
Øen ligger på Seinen i kommunen Boulogne-Billancourt lidt uden for Paris.
Foto: Emmanuel Aguirre ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Tidligere husede øen en af bilfabrikanten Renaults fabrikker, men i dag indgår øen i et byudviklingsprojekt kaldet "Den Musikalske By". Projektet er blevet gennemført med energibesparende løsninger.
På øen besøgte Kronprinsen musikhallen La Seine Musicale, som kommunen har åbnet i forbindelse med byudviklingsprojektet.
Foto: Emmanuel Aguirre ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Hans Kongelige Højhed besøgte derefter et vindseminar i konferencecentret Cœur Défense, som ligger i erhvervsdistriktet La Défense.
Med seminaret ønskede man at fremme dansk-fransk videndeling om vindenergi samt at samle franske og danske aktører inden for området.
Foto: Antoine Repessé ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Efter vindseminaret deltog Kronprinsen i et møde om vedvarende energiløsninger i hovedkvarteret for energivirksomheden Total, som er producent og leverandør af en bred portefølje af energiløsninger.
Foto: Emmanuel Aguirre ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Hans Kongelige Højhed sluttede eftermiddagen af med et besøg ved byudviklingskonferencen ”Development of Greater Paris”.
Foto: Antoine Repessé ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Fokus for konferencen var blandt andet infrastruktur, byudvikling og energi i Paris.
Foto: Emmanuel Aguirre ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Kronprinsessens program på erhvervsfremstødets anden dag relaterede sig til temaet sundhed, og tirsdag morgen besøgte Hendes Kongelige Højhed plejehjemmet Korian Monceau.
Plejehjemmet er en del af Korian Group, som er den største udbyder af private plejetjenester i Europa.
Foto: Antoine Repesse ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Korian Monceau er ét ud af Korian Goups 364 plejehjem i Frankrig.
Foto: Antoine Repesse ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Kronprinsessen deltog senere på formiddagen i to sundhedsrelaterede seminarer.
Det første var et investeringsseminar, der fandt sted i Danmarkshuset (Maison du Danemark) på Avenue des Champs-Élysées.
Foto: Emmanuel Aguirre ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
I forbindelse med seminaret holdt Kronprinsessen en tale for deltagerne.
Foto: Emmanuel Aguirre ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Seminaret havde særligt fokus på danske "life science"-virksomheder, investeringer i produktionsfaciliteter og danske erfaringer med at oprette en stærk "life science"-sektor.
Foto: Emmanuel Aguirre ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Kronprinsessen ankom efterfølgende til en erhvervsfrokost på den danske restaurant Flora Danica.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Tirsdag eftermiddag besøgte Kronprinsessen privathospitalet Les Peupliers.
Hospitalet er en del af den franske Ramsay Générale de Santé-gruppe, som har privathospitaler og specialklinikker i seks europæiske lande, heriblandt Frankrig og Danmark.
Foto: Emmanuel Aguirre ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Formålet med besøget hos Les Peupliers var at fremme dansk kendskab til Ramsay Générale de Santé-gruppen og at tale om hospitalers rolle i sundhedssektoren.
Foto: Emmanuel Aguirre ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Tirsdag aften deltog Kronprinsparret i en middag på Paris' rådhus, Hôtel de Ville.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie deltog også i middagen på rådhuset.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Erhvervsfremstød i Frankrig - dag 2
Formålet med besøget i Paris er at styrke relationerne mellem Danmark og Frankrig samt at understøtte danske virksomheders vækst og position på det franske marked.
Onsdag den 9. oktober bliver besøgets sidste dag.
Se billeder fra erhvervsfremstødets første dag
Se billeder fra erhvervsfremstødets tredje dag
Se programmet for erhvervsfremstødet i Frankrig
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©