11. marts 2019 | Galleri
Fremstød i Texas - dag 1
Del
Fremstød i Texas - dag 1
Den 11.-13. marts 2019 besøgte H.K.H. Kronprinsessen byerne Austin og Houston, Texas, USA, hvor Hendes Kongelige Højhed deltog i et kultur- og erhvervsfremstød.
Mandag den 11. marts besøgte Kronprinsessen udstillingsstedet House of Scandinavia, som danner ramme om et større dansk fremstød for de kulturelle og kreative erhverv på festivalen South by South West (SXSW).
House of Scandinavia er en pop-up lounge, som samler aktiviteter, der tager udgangspunkt i nordiske bæredygtige løsninger. Huset er indrettet med møbler fra blandt andet det danske mærke Hay.
Læs programmet for besøget
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Fremstød i Texas - dag 1
I House of Scandinavia deltog Kronprinsessen i morgenmadsarrangementet "Women in Leadership & How to Inspire the Next Generation of Women Leaders". Formålet med arrangementet var at diskutere kvindelige leders potentiale som rollemodeller, der opmuntrer og inspirerer kvinder og piger på et globalt plan.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Fremstød i Texas - dag 1
Efterfølgende fik Kronprinsessen fremvist de danske bidrag og stande på festivalen SXSW.
SXSW er verdens mest betydningsfulde festival inden for musik, tech, film, gastronomi og kunst. Flere end 280.000 gæster besøger hvert år festivalen.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Fremstød i Texas - dag 1
Den danske kulturindsats har fokus på nordiske værdier og kompetencer inden for innovation og kreative erhverv.
Hendes Kongelige Højhed fik blandt andet forevist en dansk virtual reality-installation.
Foto: Jesper Sunesen, Billed-Bladet ©
Fremstød i Texas - dag 1
Under besøget overværede Kronprinsessen madarrangementet ”Danish Gastronomy - A Michelin experience” ledet af den danske kok Kamilla Seidler.
Arrangementet havde fokus på dansk gastronomi og bæredygtig madlavning.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Fremstød i Texas - dag 1
Kronprinsessen blev budt officielt velkommen af Texas' Guvernør Greg Abbott i guvernørens bolig.
Her ses Hendes Kongelige Højhed sammen med Guvernøren og hans hustru.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Fremstød i Texas - dag 1
Her ses Kronprinsessen foran Texas State Capitol i Austin, Texas.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Fremstød i Texas - dag 1
Kronprinsessen holdte åbningstale ved ”Nordic Music Showcase”. Her præsenterede musikfestivalen Roskilde Festival fem nordiske bands, som festivalen mener har en stor chance for et musikalsk gennembrud i USA.
Foto: Jesper Sunesen, Billed-Bladet ©
Fremstød i Texas - dag 1
Om aftenen deltog Kronprinsessen i en afsluttende reception i House of Scandinavia, hvor Kronprinsessen holdt tale.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©