Guldstolenes historie

_dsc8936_0.jpg

Guldstolenes historie

Fredag den 21. februar 2020 fik H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen præsenteret en samling af 400 nydesignede taffelstole ved et arrangement på Christiansborg Slot. 

De nye stole skal supplere de traditionelle guldstole på Christiansborg Slot, og i den anledning sættes der i dette galleri fokus på de gamle guldstole, der fortsat vil være at finde ved Kongehusets officielle begivenheder.

På billedet ses guldstolene i Det Danske Galleri på Christiansborg Slot, hvor nogle af guldstolene står opmagasineret i dag.

Foto: 
Kongehuset ©

_dsc8941.jpg

Guldstolenes historie

Guldstolen blev introduceret i forbindelse med indretningen af Christian 9.'s Palæ på Amalienborg i 1863. Dengang blev der indkøbt seks koncertstole af forgyldt træ.

Da De Kongelige Repræsentationslokaler i det nye Christiansborg Slot blev taget i brug af Christian 10., blev det besluttet, at de gamle guldstole skulle massefremstilles i et lettere format, så de var nemmere at håndtere for hoffet. I 1929 købte Kongehuset 1.012 guldstole, hvoraf 212 stole skulle stå på Amalienborg og resten skulle indgå i indretningen af det nye Christiansborg Slot.

Foto: 
Kongehuset ©

guldstol_1929_8.jpg

Guldstolenes historie

Stolene blev fremstillet smalle og elegante, hvilket også betød, at samlingerne hurtigt gik i stykker.

Foto: 
Kongehuset ©

guldstol_1929_1.jpg

Guldstolenes historie

Cirka 65 år senere bestilte Regentparret 710 tjekkiske guldstole i bøgetræ, der er kendetegnet ved stoleryggenes fire drejede sprosser og sædernes franske flet.

 

Foto: 
Kongehuset ©

guldstol_1929_3.jpg

Guldstolenes historie

Kongehusets Værkstedshus har gennem årene vedligeholdt de gamle guldstole, hvor flere med tiden er faldet fra hinanden og blevet defekte.

I dag er der cirka 200 stole tilbage af den originale bestand. Omkring 350 stole er fra årene 1994 og 1995.

Foto: 
Kongehuset ©

22. februar 2020|Galleri