31. marts 2019 | Galleri
Hjemmeværnets 70-års jubilæum
Del
Hjemmeværnets 70-års jubilæum
H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsessen deltog søndag den 31. marts 2019 i Hjemmeværnets 70-års jubilæum, som blev markeret med en stor jubilæumsparade.
Hjemmeværnet er en del af det militære forsvar og støtter blandt andet Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet i løsningen af en lang række opgaver. Paraden fandt sted ved den sydlige ende af Ringkøbing Fjord i Nymindegablejren, hvor omkring 500 Hjemmeværnssoldater fra hele landet var mødt op.
Foto: John Randeris, Ritzau Scanpix ©
Hjemmeværnets 70-års jubilæum
Under paraden blev Kronprinsessen udnævnt til kaptajn i Hjemmeværnet af chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Henning Garly.
Foto: John Randeris, Ritzau Scanpix ©
Hjemmeværnets 70-års jubilæum
Udnævnelsen skete på baggrund af Kronprinsessens netop overståede chefkursus i Hjemmeværnet, der fandt sted i starten af marts måned. Her gennemførte Kronprinsessen et chefkursus på Vordingborg Kaserne, hvor Hendes Kongelige Højhed og de øvrige kursusdeltagere fik undervisning i ledelse af frivillige, operative overvejelser og udarbejdelse af befalinger.
Foto: John Randeris, Ritzau Scanpix ©
Hjemmeværnets 70-års jubilæum
Dronningen uddelte 70-årstegn til de frivillige soldater, der har været en del af Hjemmeværnet siden oprettelsen i 1949.
Foto: John Randeris, Ritzau Scanpix ©
Hjemmeværnets 70-års jubilæum
Fra 1958 til 1970 var Dronningen aktiv i Kvindeligt Flyverkorps, der fra 1961 også var en del af Hjemmeværnet. Således er Hendes Majestæt den første fra den kongelige familie, der har haft tjeneste i Hjemmeværnet.
Foto: John Randeris, Ritzau Scanpix ©