19. juni 2018 | Galleri
H.K.H. Kronprinsen deltog i IOC CoComm møde
Del
H.K.H. Kronprinsen deltog i IOC CoComm møde
Som medlem af den Internationale Olympiske Komité (IOC) deltog H.K.H. Kronprinsen den 17.-19. juni 2018 i IOC CoComm møde, Paris 2024. Frem til OL i Paris i 2024 sidder Kronprinsen i styregruppen for afvikling af legene. Styregruppen har særligt fokus på bæredygtighed og legenes eftermæle.
Mødet i Paris var det første styregruppemøde, og her fik Kronprinsen og de øvrige medlemmer blandt andet fremvist kommende aktivitetsområder for OL i 2024.
På billedet ses Kronprinsen sammen med formanden for Paris 2024, Tony Estanguet, foran Stade de France, hvor åbningsceremonien vil finde sted.
Foto: Kongehuset ©
H.K.H. Kronprinsen deltog i IOC CoComm møde
Det er første gang, at Kronprinsen sidder i en styregruppe for et sommer-OL. Kronprinsen har tidligere siddet i styregruppen for vinter-OL i Sydkorea, der blev afholdt i 2018.
Foto: Kongehuset ©
H.K.H. Kronprinsen deltog i IOC CoComm møde
I styregruppen sidder 16 IOC-medlemmer samt repræsentanter fra Paris og andre organisationer, der er med i planlægningen af OL i 2024. Styregruppen vil fremover mødes én gang om året og følge udviklingen.
Foto: Kongehuset ©