11. oktober 2019 | Galleri
H.K.H. Kronprinsessen deltog i FN’s Internationale Pigedag
Del
H.K.H. Kronprinsessen deltog i FN’s Internationale Pigedag
H.K.H. Kronprinsessen deltog fredag den 11. oktober 2019 i en markering af FN’s Internationale Pigedag på Gasværksvejens Skole i København.
FN’s Internationale Pigedag har til formål at øge bevidstheden om de problemstillinger, som piger verden over oplever på grund af deres køn. PlanBørnefonden inviterede i anledning af dagen til en fejring på Gasværksvejens Skole.
Forud for arrangementet på skolen modtog Kronprinsessen 14-årige Farzana fra Bangladesh på Amalienborg.
Foto: Kongehuset ©
H.K.H. Kronprinsessen deltog i FN’s Internationale Pigedag
Farzana fortalte under besøget om sin opvækst i slumområdet Citi Pollis, hvor hun i dag udfører frivilligt arbejde.
Foto: Kongehuset ©
Farzana arbejder med at bekæmpe børneægteskaber og på at få børn og unge til at fortsætte deres skolegang.
Kronprinsessen fortæller blandt andet om mødet med Farzana:
"Hendes engagement skal anerkendes, og jeg har den dybeste respekt for hendes viljestyrke og overskud i en virkelighed, der både kan være barsk og uretfærdig. Farzana giver håb til mange."
Foto: Kongehuset ©
Efter mødet på Amalienborg tog Hendes Kongelige Højhed og Farzana sammen til Gasværksvejens Skole, hvor de talte med eleverne om vigtigheden af at kæmpe for pigers ret til at gå i skole.
Foto: Kongehuset ©
I forbindelse med arrangementet holdt Kronprinsessen tale for skolens elever, hvorefter Farzana fortalte om sit nærmiljø, sine udfordringer og sit arbejde for pigers rettigheder.
Læs hele Kronprinsessens tale
Foto: Tariq Mikkel Kahn, Ritzau Scanpix ©