29. februar 2020 | Galleri
H.K.H. Prinsesse Marie besøger Uganda - dag 4
Del
H.K.H. Prinsesse Marie besøger Uganda - dag 4
Som protektor for Folkekirkens Nødhjælp besøger H.K.H. Prinsesse Marie en række udviklings- og klimaindsatser i Uganda fra den 26. februar til den 1. marts 2020.
Lørdag den 29. februar 2020 mødte Hendes Kongelige Højhed fem unge klimaforkæmpere fra Uganda i alderen 8-29 år. De fortalte Prinsessen om, hvordan klimaforandringerne påvirker Uganda og regionen lige nu. Desuden orienterede de Prinsessen om, hvordan de prøver at påvirke alle generationer i Uganda til at passe bedre på kloden.
Foto: Bax Lindhardt, Folkekirkens Nødhjælp ©
H.K.H. Prinsesse Marie besøger Uganda - dag 4
Efter mødet plantede Prinsesse Marie sammen med de fem klimaforkæmpere de to mangotræer, som Prinsessen fik i gave dagen før i det nordøstlige Uganda. Det hele foregik i haven ved Folkekirkens Nødhjælps kontor i hovedstaden Kampala.
Foto: Bax Lindhardt, Folkekirkens Nødhjælp ©
H.K.H. Prinsesse Marie besøger Uganda - dag 4
I over 40 år har Folkekirkens Nødhjælp været til stede i Uganda, og mange af organisationens projekter søger at styrke muligheder for den fattige del af befolkningen. Prinsesse Marie har været protektor for Folkekirkens Nødhjælp siden 2011.
Læs programmet for Prinsessens besøg i Uganda
Foto: Bax Lindhardt, Folkekirkens Nødhjælp ©