2. december 2019 | Galleri
H.K.H. Prinsesse Marie deltog i et arbejdsmøde hos AIDS-Fondet
Del
H.K.H. Prinsesse Marie deltog i et arbejdsmøde hos AIDS-Fondet
H.K.H. Prinsesse Marie deltog mandag den 2. december 2019 i sin egenskab af protektor for AIDS-Fondet i et arbejdsmøde i forbindelse med World AIDS Day 2019.
AIDS-Fondet blev etableret i 1985 og er en privat organisation, som arbejder for en verden uden HIV og en verden, hvor seksuel sundhed er en ret og en realitet for alle. AIDS-Fondet arbejder både i Danmark samt internationalt og fokuserer på de befolkningsgrupper, der er særligt sårbare og udsatte for HIV.
Hendes Kongelige Højhed blev ved arbejdsmødet orienteret om den aktuelle status på AIDS-Fondets nationale og internationale arbejde samt om AIDS-Fondets udvidelsesplaner. Prinsessen fik også en introduktion til fremtidsplanerne for, at Danmark bliver det første land i verden uden nye tilfælde af HIV.
Foto: Mads Staugård, AIDS-Fondet ©
H.K.H. Prinsesse Marie deltog i et arbejdsmøde hos AIDS-Fondet
På billedet ses Hendes Kongelige Højhed sammen med mødedeltagerne. Til mødet deltog blandt andre rådgivningschef i AIDS-Fondet Lotte Kehlet, international chef i AIDS-Fondet Line Brøgger Kjærgaard, direktør i AIDS-Fondet Andreas Gylling Æbelø, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og kommunikationskonsulent i AIDS-Fondet Jane Fogedby.
Foto: Mads Staugård, AIDS-Fondet ©