26. juni 2020 | Galleri
H.M. Dronningen deltog i Urparade og overrakte "Dronningens Ur"
Del
H.M. Dronningen deltog i Urparade og overrakte "Dronningens Ur"
Den 26. juni 2020 deltog Hendes Majestæt Dronningen i Urparaden på Marselisborg Slot og takkede de afgående gardere fra Den Kongelige Livgarde for deres tjeneste. Normalt finder Urparaden sted på Den Kongelige Livgardes kaserne i Gothersgade, København, men i år blev paraden for første gang gennemført ved Majestætens aarhusianske slot.
Arrangementet blev gennemført med færre tilstedeværende end sædvanlig på grund af situationen med coronavirus.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Dronningen deltog i Urparade og overrakte "Dronningens Ur"
Traditionen tro overrakte Dronningen ved paraden ”Dronningens Ur” til den garder, som af vagtkompagniet er udvalgt som tjenesteperiodens bedste garder.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Dronningen deltog i Urparade og overrakte "Dronningens Ur"
Garder Emil Street Lundqvist modtager hædersbevisningen.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Dronningen deltog i Urparade ved Den Kongelige Livgarde samt overrækker "Dronningens Ur"
Majestæten modtog desuden garder Rolf Toftager Hillgaard Sørensen, som skulle have modtaget ”Dronningens Ur” ved den aflyste parade i marts 2020. Ved modtagelsen fik garderen overrakt uret sammen med Dronningens lykønskning. Ved samme lejlighed hilste Majestæten på garder Martin Harris Larsen, som er landstalsmand for de værnepligtige i Den Kongelige Livgarde.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Dronningen deltog i Urparade og overrakte "Dronningens Ur"
Overrækkelsen af ”Dronningens Ur” er en tradition, der går tilbage til Dronningens far, Frederik 9., som første gang overrakte et ur ved en afskedsparade i 1970.
Foto: Kongehuset ©