24. juli 2020 | Galleri
Indvielse af Den Kongelige Køkkenhave
Del
Indvielse af Den Kongelige Køkkenhave
H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Benedikte åbnede fredag den 24. juli 2020 Den Kongelige Køkkenhave ved Graasten Slot.
Fremover vil besøgende på Graasten Slot kunne opleve den 7500 kvadratmeter store nyttehave, hvor det bliver muligt at deltage i en række aktiviteter og købe frugt og grønt fra haven i en nyopført gårdbutik med café. Køkkenhaven rummer blandt andet en række urter, buske med bær som brombær, hindbær og stikkelsbær, blomster og en skov af frugttræer, der vokser i espalier.
Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix ©
Indvielse af Den Kongelige Køkkenhave
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der driver og vedligeholder Graasten Slot og Graasten Slotshave. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Sønderborg Kommune. Projektet skal blandt andet være med til at styrke haven som attraktion for både lokalmiljøet og danske og udenlandske turister.
Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix ©
Indvielse af Den Kongelige Køkkenhave
Den Kongelige Køkkenhave vil også have fokus på læring om naturen, og det er muligt for skoleklasser at få undervisning og lære om vejen fra jord til bord. Derudover er der bygget et nyt paradehus til formidling om pleje og drift af en bæredygtig og produktiv køkkenhave.
Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix ©
Indvielse af Den Kongelige Køkkenhave
Både Dronningen og Prinsesse Benedikte har løbende været involveret i projektet.
Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix ©
Indvielse af Den Kongelige Køkkenhave
Den Kongelige Køkkenhave åbner for offentligheden den 25. juli. I juli og august måned vil køkkenhaven holde åbent alle ugens dage kl. 11.00-17.00. Til september er køkkenhaven åben torsdag-søndag i samme tidsrum.
Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix ©
Indvielse af Den Kongelige Køkkenhave
I den nye køkkenhave er der blandt andet skabt en ny urtehave og et gartneri, hvor de allerbedste produkter bliver dyrket og forædlet til gavn for køkkenhavens gæster.
Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix ©