15. juli 2018 | Galleri
Kronprinsfamilien modtog Gråsten Ringriderforenings optog
Del
Kronprinsfamilien modtog Gråsten Ringriderforenings optog
Kronprinsfamilien modtog søndag den 15. juli 2018 Gråsten Ringriderforenings optog.
Gråsten Ringriderforenings årlige optog begyndte ved Gråsten Rideskole og blev afsluttet ved Ringriderpladsen, hvor der blev dystet i den traditionelle ringridning. Gråsten Ringridning finder sted hvert år den tredje weekend i juli og er en fest, der strækker sig over flere dage med en række arrangementer i byen.
Foto: Frank Cilius, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsfamilien modtog Gråsten Ringriderforenings optog
Undervejs lagde optoget, som består af ca. 300 ryttere og mere end 100 børn på cykler, vejen forbi Graasten Slot, hvor Kronprinsfamilien modtog og hilste på de mange deltagende.
Foto: Frank Cilius, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsfamilien modtog Gråsten Ringriderforenings optog
Traditionen tro havde deltagerne i optoget blomster med til den kongelige familie.
Siden Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid i 1935 modtog Graasten Slot i bryllupsgave, har slottet fungeret som sommerbolig for den kongelige familie. Lige så længe har det været en tradition, at Gråsten Ringriderforening i forbindelse med det årlige optog passerer Graasten Slot og hilser på den kongelige familie.
Foto: Frank Cilius, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsfamilien modtog Gråsten Ringriderforenings optog
H.K.H. Prinsesse Isabella modtog hvide roser og hilste på de fremmødte borgere.
Foto: Frank Cilius, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsfamilien modtog Gråsten Ringriderforenings optog
Kronprinsfamiliens hund Grace deltog også i festlighederne.
Foto: Frank Cilius, Ritzau Scanpix ©