9. april 2019 | Galleri
Overrækkelse af Rungstedlundprisen 2019
Del
Overrækkelse af Rungstedlundprisen 2019
H.M. Dronningen overrakte tirsdag den 9. april 2019 Rungstedlundprisen til filminstruktøren Lars von Trier.
Rungstedlundprisen uddeles årligt af Dronningen i forbindelse med forfatter Karen Blixens fødselsdag den 17. april. Dronningen blev ved ankomsten til Karen Blixen Museet modtaget af museumsdirektør Catherine Lefebvre.
Foto: Tariq Mikkel Khan, Ritzau Scanpix ©
Overrækkelse af Rungstedlundprisen 2019
Prisen på 50.000 kroner tildeles en person, der har været med til at udbrede kendskabet til Karen Blixen eller som har udmærket sig inden for et felt, der havde Karen Blixens interesse. Gennem tiden er Rungstedlundprisen blevet givet til blandt andre Klaus Rifbjerg, Inger Christensen, Meryl Streep, Bodil Kjer og Suzanne Brøgger.
I år blev prisen tildelt Lars von Trier, som gennem tiden har markeret sig med en lang række film og tv-serier herhjemme og i udlandet.
Foto: Tariq Mikkel Khan, Ritzau Scanpix ©
Overrækkelse af Rungstedlundprisen 2019
Rungstedlund, hvor Karen Blixen Museet ligger, blev åbnet for offentligheden den 14. maj 1991 og er i dag en selvejende institution under Rungstedlundfonden.
Hendes Majestæt er protektor for Rungstedlundfonden.
Foto: Tariq Mikkel Khan, Ritzau Scanpix ©