20. marts 2019 | Galleri
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Del
Statsbesøg i Argentina - dag 3
H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen er på statsbesøg i Argentina den 18.-20. marts 2019.
Om morgenen onsdag den 20. marts lagde Kronprinsen vejen forbi en nyetableret vindmøllepark i byen Bahia Blanca.
Parken, der ligger 660 kilometer syd for Buenos Aires, bærer navnet PEPE II og er anden del af flere planlagte vindmølleparker i Argentina.
Læs programmet for statsbesøget
Foto: Kongehuset ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Det danske firma VESTAS er leverandør af vindturbiner. PEPE II består af 14 nye VESTAS-vindmøller med et vingefang på 136 meter.
Foto: Kongehuset ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Efter besøget ved vindmølleparken besøgte Hendes Majestæt og Hans Kongelige Højhed byen Tandil, hvor flere argentinere med danske rødder er bosat.
Under indflyvningen til Tandil blev Dronningens fly eskorteret af Det Argentinske Luftvåben.
Foto: Kongehuset ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
I Tandil blev Dronningen modtaget af borgmester Miguel Angel Lunghi og menighedsrådsformand i den danske kirke Alicia Larsen, som ledsagede Hendes Majestæt til statuen af danskeren Juan Fugl.
Foto: Mara Sosti, Ritzau Scanpix ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Juan Fugl udvandrede til Argentina i 1844 og var en af pionererne i grundlæggelsen af byen Tandil, hvor den første danske koloni i Argentina blev grundlagt.
Foto: Mara Sosti, Ritzau Scanpix ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Dronningen besøgte efterfølgende den danske kirke i Tandil, hvor Hendes Majestæt fik mulighed for at tale med personer fra de fire danske menigheder i Buenos Aires, Tres Arroyos, Necochea og Tandil.
Foto: Mara Sosti, Ritzau Scanpix ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Dronningen og Kronprinsen blev efterfølgende modtaget på Tandils rådhus.
Foto: Mara Sosti, Ritzau Scanpix ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Foto: Mara Sosti, Ritzau Scanpix ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Her ses Dronningen og Kronprinsen på rådhusets balkon sammen med (fra venstre) Danmarks miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, Tandils borgmester, Miguel Lunghi, Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, og den danske ambassadør i Argentina, Søren Vøhtz.
Da Dronningen i 1966 besøgte Tandil, blev der også vinket fra samme balkon. Dengang var Miguel Lunghis far, José Lunghi, borgmester i byen.
Læs mere om Dronningens besøg i Tandil i 1966
Foto: Mara Sosti, Ritzau Scanpix ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Efter modtagelsen deltog Dronningen og Kronprinsen i et afsluttende pressemøde for danske og argentinske medier. Pressemødet fandt sted ved Estancia Ave Maria.
Foto: Kongehuset ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Efter pressemødet hilste Dronningen og Kronprinsen på repræsentanter fra det danske samfund i Argentina og overværede argentinsk og dansk folkedans.
Foto: Kongehuset ©
Statsbesøg i Argentina - dag 3
Som afslutning på statsbesøget deltog Hendes Majestæt og Hans Kongelige Højhed i en frokost med repræsentanter fra det danske samfund i Argentina.
Se video fra besøget i Tandil
Foto: Kongehuset ©