5. juni 2019 | Galleri
Women Deliver 2019
Del
Women Deliver 2019
H.K.H. Kronprinsessen deltager den 3.-5. juni 2019 i Women Deliver konferencen i Vancouver, Canada.
Women Deliver er verdens største konference inden for ligestilling samt piger og kvinders sundhed, rettigheder og trivsel. Konferencen samler eksperter, organisationer, NGO’er, politikere, aktivister og meningsdannere fra hele verden under dette års tema "Power. Progress. Change".
Kronprinsessen deltog mandag den 3. maj 2019 i konferencens åbning.
Foto: Kongehuset ©
Women Deliver 2019
Fra åbningsdagen fortalte Hendes Kongelige Højhed blandt andet:
"Det er spændende at være i Vancouver til Women Deliver-konferencen. Tænk, at det allerede er tre år siden, at Danmark var vært for konferencen i København! Denne gang deltager over 8500 mennesker lige fra statsledere til civilsamfund - en imponerende forsamling. Der er masser af energi og optimisme i luften - og en enorm vilje til at sikre, at verdens kvinder og piger har ‘Choice, not Chance’"
Læs mere om Women Deliver 2016
Foto: Kongehuset ©
Women Deliver 2019
"Foran tre præsidenter, en canadisk premierminister og 6000 konferencedeltagere efterlod Natasha på 18 år fra Ghana ved åbningspanelet et stærkt indtryk. Hun slog fast, at unge har en afgørende rolle at spille i at skabe en verden, hvor alle har lige rettigheder og muligheder. Hun sagde meget direkte: "Doing it for us without us, is doing it against us."" - Kronprinsessen.
Foto: Kongehuset ©
Women Deliver 2019
I løbet af konferencen overværede Kronprinsessen en række foredrag samt deltog i paneldebatter og sideevents.
Hendes Kongelige Højhed deltog blandt andet i sideeventet "AmplifyChange Impact: Grantee Voices".
Foto: AmplifyChange ©
Women Deliver 2019
I forbindelse med arrangementet holdt Kronprinsessen tale.
Foto: AmplifyChange ©
Women Deliver 2019
AmplifyChange støtter græsrodsaktiviteter, der fremmer ligestilling i en række udviklingslande.
Foto: AmplifyChange ©
Women Deliver 2019
Under arrangementet mødte Kronprinsessen modtagere af midler fra organisationen.
Foto: AmplifyChange ©
Women Deliver 2019
Hendes Kongelige Højhed fik desuden en rundvisning på Women Delivers Fueling Station, hvor en række organisationer og virksomheder fremviste nye innovative løsninger, der skal bidrage til en højere grad af ligestilling og empowerment af piger og kvinder.
Foto: Women Deliver ©
Women Deliver 2019
Women Deliver konferencerne startede i 2007 og afholdes i år for femte gang. Kronprinsessen var protektor for den seneste konference, der fandt sted i Danmark i maj 2016.
Foto: Women Deliver ©
Women Deliver 2019
Kronprinsessen deltog i et arrangement hos Maternity Foundation, som Hendes Kongelige Højhed er protektor for.
Under arrangementet drøftede eksperter og deltagere de nye teknologiske muligheder, der kan føre til endnu flere sikre fødsler på verdensplan samt til uddannelse af flere kvalificerede fødselshjælpere.
Foto: Laerdal Global Health ©
Women Deliver 2019
Ved en plenarsession holdt Kronprinsessen en keynote-tale om blandt andet vigtigheden af at indsamle og bruge data og forskningsresultater i bestræbelserne for at opnå ligestilling. Hendes Kongelige Højhed talte desuden om vigtigheden af, at aktører tager ansvar for implementeringen af SDG’erne, herunder særligt mål nr 5 om ligestilling.
Efter talen var der en paneldrøftelse af emnet.
Foto: LINDSAY WASSON, Ritzau Scanpix ©