Haderslev Lysfest har siden 1950 hvert år været et samlingspunkt, der har tiltrukket tusindvis af borgere fra hele Syd- og Sønderjylland. Fred, Frihed og Forsoning er hovedbudskaberne i Haderslev Lysfest, der samtidig markerer Danmarks Befrielse den 4. maj 1945.

 

H.K.H. PRINS JOACHIMS TALE 

Det er Prinsesse Marie og mig en glæde at være til stede her i aften på Haderslev Kaserne i anledningen af Lysfesten 2016. Det er en af de store, årligt tilbagevendende begivenheder, som markeres traditionelt, og som nyder stor folkelig opbakning. Igen i år er Lysfesten blevet til ved fælles anstrengelser fra Haderslev Garnison, Haderslev kommune, Fighter Wing Skrydstrup, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen Sydjylland. Det kan alle være stolte af!

Da jeg for nogen tid siden blev opfordret til at være hovedtaler her i aften, var det til dels med bæven at jeg accepterede… det er nogle store sko, jeg skal fylde ud! Første taler var oberst Gabel-Jørgensen i 1950, og her 66 år efter står så blot den fjerde oberst... – tak for tilliden! Det er mig virkelig en stor ære!

Freds- og frihedsbudskabet, som vi hørte afspillet tidligere, om de tyske troppers overgivelse, hensatte Danmark i en euforisk stemning. Nærmest øjeblikkeligt blev mørklægningsgardinerne revet ned over det ganske land. En symbolsk handling som glædesudtryk for tyranniets fald. Forårssolen kunne lige nå at sende sine sidste stråler ind i hjemmene, inden den gik ned, og så kunne lysene uhindret brænde i natten! Denne spontane og synkrone reaktion er næsten bibelsk: jeg citerer fra Gamle Testamente, 1. Mosebog, Kapitel 1, vers 3: ”Så sagde Gud: ”Lad der blive lys!” og lyset blev til”.

Den radioudsendelse fra 4. maj 1945 kl 20.36 og dens budskab bliver af gode grunde mere og mere fjern, og for de nye generationer er det hele måske netop gammeltestamentligt. For nøjagtigt 50 år siden sagde fhv. minister og frihedskæmper Frode Jacobsen i sin lysfesttale bl.a.: (jeg citerer) ”Det er længe siden nu. Vi er ved at blive gamle – vi, der var med.

Der er vokset nye unge op. De har ikke oplevet det samme som vi. Kan de forstå os?” (citat slut) Til trods for denne lidt mismodige - men nok så realistiske betragtning – kan vi vel blive enige om, at fredsbudskabet i dag fortsat er relevant - men klinger det stadig med uændret kraft, nu hvor der er gået næsten 3 generationer, og en hel generation er endda vokset op efter den kolde krig sluttede?

Ser nutidens unge – det er dem man somme tider hører omtalt som ”curling-generationen” – med samme øjne på besættelsestiden, som samfundets ældste, der gennemlevede de mørke år? Hører de efter, når talen falder på Berlin-mur eller Cuba-krise? Og slår de sig på lårene af grin, når det siges, at Danmark var et identificeret mål for fjendtlige atombombardementer...?

Hver tid har sit skræmme-scenarie og sin form for ufred. Globalisering og internationalisering gør, at konflikter langt fra Danmark ikke kun beskrives i medierne, men også bliver nærværende i vores dagligdag. Krige og alvorlige klimaforandringer med tørke og hungersnød tvinger store flygtningestrømme ud i uoverskuelige situationer. Og fanatismens uvæsen viser sig desværre også på vore breddegrader.

Vi kan ikke bare vende disse kendsgerninger ryggen og foregive, at det ikke kommer os ved. Ligegyldigheden er ikke en option. Netop derfor har Forsvaret i 25 år deltaget i internationale operationer i mange regioner verden over, hvor truslen mod stabilitet og sikkerhed er åbenbar. På samme baggrund har Hjemmeværnet støttet og suppleret Forsvaret og også Beredskabsstyrelsen har haft personel udsendt mange gange og mange steder i verden.

Freden og friheden er ikke statsgaranterede og har aldrig været det. Så når vi tænder lys i vinduerne her til aften, er det både for at mindes og takke de, der gav os friheden tilbage i 1945, og ligeledes for at takke de, der nu til dags værner om vores og vore medmenneskers fred.

Så ”curling-generation” eller ej, så vil der altid være en god grund til at tænde lys i sine vinduer 4. maj om aftenen, og holde sin egen lille lysfest.

Her i grænselandet har højtideligholdelsen af Frihedsbudskabet yderligere en dimension: forsoning. Det er smukt, meget vigtigt – og universelt aktuelt. Lysfesten er en påmindelse om det ansvar, der også påhviler os, der bor i fred og lever frit. Det er en aften til eftertanke samt til markering af, at vi værner om fredelig sameksistens.

Sønderjylland står både Prinsesse Maries og mit hjerte meget nær. Det samme gælder Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, og derfor glæder jeg mig særligt over denne symbiose til fremme for fred, frihed og forsoning, der på bedste vis kommer til udtryk her i Haderslev.

De levende lys, vi tænder i vinduerne i aften rundt omkring i landet er en smuk tradition, der nok udsprang den 4. maj 1945, men som stadig er et stærkt og synligt symbol på frihedsbudskabet. Hos vos ve wi olti’ns ha lys i æ vinne å 4. maj om awten – it ba’ få a faj’e bette Heine… Det er også mit håb, at der stadig vil blive tændt lys på denne aften, selv efter den sidste overlevende fra besættelsen er borte.

Friheden, freden og forbrødringen er ikke givne, og der findes stadig dem, der vil fravriste os den gave, vi alle fik testamenteret for 71 år siden. Men vi må ikke lade os knægte, og vi skal vise vore efterkommere, at vi har stået fast, og at også de skal forstå at løfte den arv, når deres tid kommer.

Derfor slutter jeg nytestamentligt med Johannesevangeliet, Kapitel 1, Vers 5: ”Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”

Glædelig Lysfest!