H.K.H. Kronprinsessen forestår overrækkelsen af Designers' Nest Award

H.K.H. Kronprinsessen forestår som protektor overrækkelsen af Designers' Nest Award. Hotel d'Angleterre, Kongens Nytorv, København, kl. 16.00.

I forbindelse med Copenhagen Fashion Week vil Kronprinsessen overvære Designers’ Nest modeshow på Hotel d'Angleterre, København, hvor skandinaviske designelever får mulighed for at fremvise dele af deres kollektioner.

Ved showet kåres vinderen af Designers' Nest Award, og Kronprinsessen vil forestå overrækkelsen af prisen. Vinderen findes blandt nyuddannede designere i Danmark og Skandinavien og med prisen følger 50.000 kroner.