H.M. Dronningen er til stede ved gallamiddag i anledning af 60-års jubilæet for "The Anglo-Danish Society's Scholarship Programme"
H.M. Dronningen er til stede ved gallamiddag i anledning af 60-års jubilæet for "The Anglo-Danish Society's Scholarship Programme". London, Storbritannien, kl. 19.00.
Selskabet tildelte sit første stipendium i 1959 og tildeler fortsat stipendier til britiske og danske studerende. Derfor kan selskabet fejre 60-års jubilæum for uddelingen af stipendierne, hvilket bliver markeret ved en gallamiddag i Drapers Hall, London. Hendes Majestæt er desuden protektor for The Anglo-Danish Society sammen med H.M. Dronning Elizabeth af Storbritannien.