H.M. Dronningen er til stede ved kranselægning og mindegudstjeneste i anledning af markering af 75-året for Hvidstengruppens henrettelse i Ryvangen

29. juni 2019|Programpunkt

H.M. Dronningen er til stede ved kranselægning og mindegudstjeneste i anledning af markering af 75-året for Hvidstengruppens henrettelse i Ryvangen

H.M. Dronningen er til stede ved kranselægning og mindegudstjeneste i anledning af markering af 75-året for Hvidstengruppens henrettelse i Ryvangen. Mindelunden i Hvidsten og Gassum Kirke. Hvidstenvej 60 og Amtsvejen 8A, Spentrup, kl. 12.30.

Hvidstengruppen var en modstandsgruppe under 2. Verdenskrig. Otte medlemmer af gruppen blev tilfangetaget af tyskerne i 1944 og henrettet 29. juni samme år.

presseinformation

Pressekontakt
Egon Thomsen, tlf. 60 18 33 34 eller e-mail: egonthomsen@hotmail.com.

SE OGSÅ

cf006709-8_officielt_web.jpg

12356

H.M. Dronningen

20190629-124806-l-1920x1280we.jpg

56982

Kranselægning og mindegudstjeneste i anledning af 75-året for Hvidstengruppens henrettelse

Facebook

Følg Kongehuset på Facebook

Det danske kongehus

Instagram

Kongehuset på Instagram

4900

DET DANSKE KONGEHUS 🎁 15. december 🎁 Nisserne er nået frem til den konklusion, at det er for mange år siden, at der sidst blev holdt jul på Kronborg Slot til, at de kan finde spor efter deres nissefamilie her. Men pludselig kommer nissepigen i tanke om en stor, stærk mand med hvidt skæg, der sover en tung søvn dybt nede i kasematterne. Afsted det går, og til nissedrengens skuffelse er der ikke tale om julemanden, men i stedet sagnprinsen Holger Danske. Forstenet sover han på Kronborg med skægget vokset fast i bordet, og prinsen vågner kun op til heltedåd, hvis Danmark kommer i nød. Det skriver eventyrdigteren H.C. Andersen blandt andet i sit eventyr ”Holger Danske”, hvor julen også spiller en rolle. Hør bare, hvad Andersen i sin tid skrev: ”Hver juleaften kommer en Guds engel og siger ham at det er rigtigt, som han har drømt, og at han godt kan sove igen, for Danmark er endnu ikke i nogen ordentlig fare! men kommer det i en, ja, så vil den gamle Holger Danske rejse sig så bordet revner, når han trækker skægget til sig! så kommer han frem og slår så det høres i alle verdens lande.” Nisserne er overbevist om, at dette må være et spor. Pludselig kommer nissedrengen i tanke om et andet eventyr af H.C. Andersen, der har forbindelse til den kongelige familie. Nemlig det sørgelige eventyr ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Hurtigt iler nisserne op fra kasematterne og hen til kanen. Hvorfor nisserne fik så travlt, og hvor de skal hen, må vi vente med at høre om til i morgen. ▫️ 📸 Keld Navntoft, Kongehuset©️

9663

DET DANSKE KONGEHUS 🎁 14. december 🎁 Det gamle kongeslot Kronborg i Helsingør er nissernes næste stop. Selvom den historiske bygning i dag fungerer som museum, så er Dronningens nisser ikke helt på afveje. Slottet har nemlig før lagt mure til juleaftener i den kongelige familie. Det siges, at Christian 4. som dreng skulle have fejret højtiden her. Det er flere hundrede år siden, men for nisser er tid noget andet, og derfor tænker de to nissebørn, at forældrene sagtens kunne være taget til Kronborg for at fejre jul. Nissepigen kan i hvert fald huske, at den første kongelige julegave vistnok blev givet på Kronborg i slutningen af 1500-tallet. For da Christian 4. var mellem otte og 13 år gammel skrev den senere konge af Danmark et særligt brev til sin lillebror, Hertug Ulrich. Den unge Christian fortalte broderen, at han kunne glæde sig til en masse gaver til jul, hvis han opførte sig ordentligt. Brevet er med stor sandsynlighed skrevet på Kronborg og lyder sådan her: ”Min kære bror Hertug Ulrich. Hvis du studerer flittigt, og skikker Eder [dig] ordentligt, som du ofte påmindes, så kommer vor Herre Jesus til Eder [dig] med mange varer [gaver] til hans fødselstid [jul].” Dette må være et tegn, for nissefar elsker julegaver. Således lister nisserne rundt i Christian 4.s gamle kabinet, hvor der for nutidens gæsters skyld er stillet et julebord op, som det så ud i 1600-tallet. Men der er stadig ingen spor efter nissefar og nissemor. ▫️ 📸 Keld Navntoft, Kongehuset©️

14149

DET DANSKE KONGEHUS Den Kongelige Livgarde var i rød vagtgalla, da H.M. Dronningen modtog nye ambassadører fra Schweiz, Grækenland, Nederlandene, Irland og Japan i Christian VII’s Palæ på Amalienborg. Når et land officielt præsenterer sin repræsentant, sker det ved en særlig modtagelse af ambassadøren hos Dronningen. De fem nye ambassadører ankom i dag i karet til Amalienborg ledsaget af Gardehusarregimentet. Under modtagelsen overrakte ambassadørerne deres akkreditiver til Hendes Majestæt. Først når dette er sket, kan en ambassadør udføre sit arbejde i Danmark. 📸 Keld Navntoft, Kongehuset©️

10589

DET DANSKE KONGEHUS 🎁 13. december 🎁 I store dele af Norden bliver der i dag gået luciaoptog, hvor luciabrude, terner og stjernedrenge bærer lyset frem til lyden af den velkendte sang om Santa Lucia fra Sicilien. Nisserne har i anledning af Luciadag fundet frem til Dronning Ingrids gamle hattedepot i en øde afdeling af Fredensborg Slot, hvor alskens pynt til hatte, stofrester og bånd har været lagt til side i æsker og skuffer siden 1980’erne. Nissepigen har klædt sig ud som luciabrud, og nissedrengen er blevet til en stjernedreng, men begge er dog blevet enige om ikke at tænde lys, da livet som papnisse ikke er sikkert i nærheden af levende ild. Helt fra gammel tid er stjernedrenge gået fra dør til dør for at synge julen ind, og i 1800-tallet kombinerede svenskerne denne nordiske skik med historien om Santa Lucia, der blev født i Romerriget i år 300. Her troede romerne på deres egne guder, men Lucia valgte at blive kristen, hvilket var ulovligt og resulterede i hendes død. Men inden da hjalp Lucia andre kristne i katakomberne, og om natten satte hun en lyskrans om hovedet, så hænderne var frie til at hjælpe omkring hende. Traditionen med at gå luciaoptog den 13. december stammer således fra Dronning Ingrids hjemland, Sverige, og skikken bredte sig til Danmark i 1940’erne. Efter at Prinsesserne Margrethe og Benedikte i 1946 deltog i et luciaoptog på Den Svenske Ambassade i København, blev traditionen efterhånden udbredt til også at være en dansk juleskik. Nu er nisserne gået ud på deres eget luciaoptog og synger alt, hvad de kan: ”Nu bæres lyset frem…” Det lille luciaoptog ender i nissernes kane på Fredensborg Slots tag, og kursen sættes mod et slot, hvor den måske første kongelige julegave nogensinde er givet. ▫️ 📸 Keld Navntoft, Kongehuset©️

31994

12565

DET DANSKE KONGEHUS 🎁 12. december 🎁 Den kongelige familie har holdt jul på Fredensborg Slot flere gange. Men det er ikke kun på hovedslottet, at juleglæden har sænket sig. For også i Kancellihuset, der ligger et stenkast fra Fredensborg Slot, har der været holdt jul flere gange. Frem til sin død i 2000 boede Dronning Ingrid i bygningen, hvor Kronprinsparret og deres fire børn har indrettet bolig i dag. Derinde, i én af husets sale, mindes nisserne juleaften 1978 og 1987, hvor duften af gås og risengrød fyldte den smukke slotsfløj. Begge gange havde Dronning Ingrid inviteret sine børn og deres familier hjem til jul, og der blev både pyntet juletræ, klippet julepynt og sunget julesange – selvfølgelig akkompagneret af Prins Henrik. 📸 Keld Navntoft, Kongehuset og Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek©️

10128

DET DANSKE KONGEHUS I formiddags modtog H.M. Dronningen 101 nyudnævnte officerer fra Hæren i Christian IX’s Palæ på Amalienborg. I forbindelse med modtagelsen hilste Hendes Majestæt på alle officererne og ønskede dem tillykke med deres uddannelse. På Hærens officersskole trænes og uddannes der i taktik, ledelse og styring. Hæren deltager i fredsskabende og fredsbevarende internationale missioner, hvor soldater, sergenter og deres officerer løser opgaver på landjorden. 📸 Kongehuset©️

13347

DET DANSKE KONGEHUS 🎁 11. december 🎁 Der er under to uger til at Dronningen og den kongelige familie skal fejre jul på Marselisborg Slot. Men Hendes Majestæts lille nissefamilie er stadig ikke samlet, og således kan julefreden ikke sænke sig endnu. De to nissebørn leder efter deres forældre på Fredensborg Slot og gør holdt ved slottets enhjørning, som Prins Henrik efter sigende har nedlagt i sin tid. Bag enhjørningen befinder den store Kuppelsal sig, og her stopper nisserne op og mindes utallige gode juleaftener i den kongelige families skød. Faktisk var det her på slottet, at ét af Danmarks første juletræer blev tændt. Skikken med at pynte juletræ i hjemmet kan i Danmark føres tilbage til starten af det 19. århundrede, og i Kongehuset begyndte man hurtigt at følge denne tradition. Det fortælles, at der i julen 1866 var pyntet et stort juletræ med lys, og ved siden af var der opstillet borde til at lægge gaver på. Christian 9. og den kongelige familie var juleaften i 1866 samlet omkring juletræet en times tid, inden de sidenhen spiste risengrød og æbleskiver. I år er det fem år siden, at der sidst blev holdt juleaften på Fredensborg Slot. Da havde Dronningen og Prins Henrik inviteret Kronprinsparret samt Prins Joachim og Prinsesse Marie med børn til jul. Derudover deltog også Prinsesse Benedikte samt Dronning Anne-Marie og Kong Konstantin med deres familier. Det er en tradition, at den kongelige familie ridser deres navne i en rude, hvis julen bliver holdt på Fredensborg Slot. Således finder nisserne til ro ved siden af ruden fra 2006. 📸 Keld Navntoft, Kongehuset©️

24509

DET DANSKE KONGEHUS 🎁 10. december 🎁 Det er tidlig morgen på Fredensborg Slot, og de to nisser er rejst til den kongelige families nordsjællandske slot for at finde deres forældre. Men, men, men. Nissebørnene har forvildet sig ind i Den Kongelige Livgardes område på slottet, hvor tre raske gardere hviler sig inden dagens næste vagtafløsning 💂🏻‍♂️💂🏻‍♂️💂🏻‍♂️. Her er der ikke mange spor efter nissefar og nissemor – heller ikke oppe på den varme bjørneskindshue – så nisserne beslutter sig for at liste forbi garderne og videre rundt på det næsten 300 år gamle barokslot. 📸 Keld Navntoft, Kongehuset©️

10794

DET DANSKE KONGEHUS Regionshospitalet Viborgs nye akutafdeling med skadestue, lægevagt og traumestuer, sengeafsnit, operationsstuer og skopirum blev i dag indviet af H.K.H. Kronprinsessen. Hendes Kongelige Højhed forestod den officielle indvielse af akutcenteret ved symbolsk at klippe et rødt bånd, der var opsat i den nye forhal. Efterfølgende fik Kronprinsessen en rundvisning i de nye rammer. Her overværende Kronprinsessen blandt andet en øvelse, hvor en figurant spillede en patient, der havde været ude for en ulykke. Patienten ankom til behandling i akutcentret, hvor et traumeteam tog imod og begyndte behandlingen, mens Kronprinsessen så på. Det nye akutcenter på Regionshospitalet Viborg er største delprojekt i det omfattende kvalitetsfondsbyggeri til i alt 1,16 milliarder kroner. Akutcenteret rummer blandt andet ny akutafdeling. Her vil alle akutte patienter fremover få en behandlingsplan inden for fire timer; uanset om de kommer selv, med ambulance eller på sigt lander på hospitalets tag i lægehelikopter.

Den kongelige familie

Monarkiet i Danmark

Kongelige samlinger

Slotte & Kongeskibet

Om Kongehuset

Den kongelige familie

Monarkiet i Danmark

Kongelige samlinger

Slotte & Kongeskibet

Om Kongehuset

H.M. Dronningen er til stede ved kranselægning og mindegudstjeneste i anledning af markering af 75-året for Hvidstengruppens henrettelse i Ryvangen