1. januar 2014 | Galleri
Forberedelser til et nytårstaffel
Del
Forberedelser til et nytårstaffel
Traditionen tro afholder Regentparret nytårstaffel for regeringen og særligt indbudte den 1. januar i Riddersalen i Christian VII's Palæ. Nogle få dage før nytår starter forberedelserne til taflet. I det følgende ses et udsnit af forberedelserne i forbindelse med nytårstaflet i 2009. På billedet ses livrister i færd med at lægge dug på bordene i Riddersalen. Under dugen lægges et lag filt for at holde dugen på plads.
Foto: Ole Mortensen, Tilsted.com
Forberedelser til et nytårstaffel
Det er taffeldækkerne, der har ansvaret for klargøringen og opdækningen af bordet til taflet. På billedet ses taffeldækkeren i gang med at dække bordet. Borddekorationen, der ses på billedet, består af kandelabre, spejlplateauer og postamenter til blomsterskåle og er tegnet af den fransk uddannede tyske arkitekt Gustav Friederich Hetsch.
Foto: Ole Mortensen, Tilsted.com
Forberedelser til et nytårstaffel
Glassene, der benyttes til taflet, er Lalaing af helkrystal og blev købt til palæet i 1901. Gallaservicet er sidenhen suppleret med glas fra Holmegaards Glasværk, der under Første Verdenskrig fik licens til at fremstille servicet.
Foto: Ole Mortensen, Tilsted.com
Forberedelser til et nytårstaffel
I forbindelse med Regentparrets afholdelse af nytårstaflet genindførte man den gamle skik med at spise hovedretten af sølvtallerkener. Oprindeligt havde man 96 sølvtallerkener, men antallet er gennem de sidste 250 år vokset til 895 tallerkner.
Foto: Ole Mortensen, Tilsted.com
Forberedelser til et nytårstaffel
Taffeldækkeren og blomsterdekoratøren placerer som noget af det sidste blomsterdekorationen i postamentet ved Regentparrets stole. Ud over det høje postament foran Regentparret fyldes yderligere otte skåle med dekorationer magen til.
Foto: Ole Mortensen, Tilsted.com
Forberedelser til et nytårstaffel
Kort før gæsterne inviteres ind i Riddersalen i Christian VII's Palæ, tændes lysene i kandelabrene.
Foto: Ole Mortensen, Tilsted.com
Forberedelser til et nytårstaffel
Nytårstaflet er blevet holdt i Christian VII's Palæ siden 1885, og også i år dækkes der op til taffel i Riddersalen. Læs mere om nytårstaflet og -kurene.
Foto: Ole Mortensen, Tilsted.com