Åbningsceremoni for BIGMUN
H.K.H. Kronprinsessen taler den 19. februar 2014 ved åbningsceremonien for Birkerød Gymnasiums Model United Nations Conference, BIGMUN, på Birkerød Gymnasium.
Den internationale konference er et simuleret FN-topmøde, hvor de omkring 350 deltagende gymnasieelever får lejlighed til at diskutere og forhandle som FN-delegerede. De deltagende elever repræsenterer ved konferencen specifikke lande og disse landes synspunkter.
I forbindelse med konferencens åbningsceremoni holder Kronprinsessen tale, hvorefter der blandt andet vil være musik ved gymnasiets kor, BIGCHOIR.
Ved konferencen deltager elever fra blandt andet Danmark, Tyskland, USA, Tyrkiet og Holland, og der vil blive diskuteret emner som kvinderettigheder, atomoprustning i Mellemøsten og brugen af dødsstraf.
Åbningsceremonien for BIGMUN finder sted på Birkerød Gymnasium onsdag den 19. februar kl. 16.00.
Yderligere oplysningerLæs mere om BIGMUN.
Læs mere om Birkerød Gymnasium.
Pressekontakt ved Birkerød Gymnasium
Journalist Esben Hansen, tlf.: 26 21 35 27 eller e-mail eha@birke-gym.dk.