Historien bag Det Gule Palæ
Den gule bygning i Amaliegade danner rammen om Hofmarskallatet, Kabinetssekretariatet og Ordenskapitlet, der betjener Hendes Majestæt Dronningen og håndterer Hoffets daglige administration.
Bygningen blev opført i årene 1764-67 af købmanden Henning Frederik Bargum og er tegnet af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Den anses for at være den tidligste nyklassicistiske bygning i København, idet dens ydre er et brud med det ellers ensartede rokokopræg, der var tilstræbt i Frederiksstaden (som er betegnelsen for bydelen omkring Amalienborg). Oprindeligt var bygningens facade grå, men formentlig under ombygningen i 1842 skiftede den farve til gul, og fra 1850 ses bygningen omtalt som Det Gule Palæ.
I løbet af den tid hvor Frederik Bargum ejede bygningen (indtil 1774), var palæet hovedkvarter for hans forretning, ”Det danske Guineiske Kompagni”, som drev handel med guld, elfenben og ikke mindst slaver mellem de danske kolonier i Afrika og Vestindien.
Fra 1886 var Det Gule Palæ bolig for Prins Valdemar og Prinsesse Marie af Orléans, og deres portrætbilleder hænger i dag på Hofmarskallens kontor. Efter Prinsens død i 1939 overgik palæet til staten, som blandt andet har ladet Udenrigsministeriet benytte bygningen. Det er stadig staten, der via Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ejer Det Gule Palæ. Efter en gennemgribende restaurering i 1982-83 har palæet atter været i Kongehusets brug som bolig for Hoffets administration.
