Hvert år afholder H.M. Dronningen Hæderstegnsmiddag for henholdsvis Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Hæderstegnsmiddagen afholdes på skift mellem de tre værn, og i år er de inviterede Søværnets officerer af admiral- og kommandørgrad, der har modtaget Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten.

Holmens Hæderstegn, som Søværnets medalje også kaldes, er den ældste af de militære tjenestehæderstegn. Hæderstegnets historie går helt tilbage til den 29. januar 1801, hvor Christian 7. indstiftede det på Kongens fødselsdag efter indstilling fra Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. 

Baggrunden for indstiftelsen var udfordringer med at "fastholde gode arbejdere" ved værfterne, som det hed. Admiralitets- og Kommissariatskollegiet var bekymret for, at Danmark kunne risikere ikke længere at have en velfungerende flåde i tiden under revolutionskrigene, hvis man ikke havde dygtige arbejdere ved de danske værfter.

Christian 7. skrev i forbindelse med indstiftelsen i et åbent brev, at man med indstiftelsen "...allernaadigst have besluttet ved et Hæderstegn at belønne og opmuntre de Arbeidere ved Vore Verfver, som  fortrinligst virke til Vor Flaades Vedligeholdelse." 

Gennem historien er Søværnets Hæderstegn blevet overrakt hvert år den 29. januar på stifteren Christian 7.s fødselsdag. I perioden 1857 - 1926 var det fast tradition, at medaljemodtagerne blev fremstillet for Kongen samme dag.

Tilbage i 1801 var modtagerkredsen Holmens håndværkere, der havde været i tjeneste ved værftet i 25 år. Kredsen er siden blevet udvidet til flere personalegrupper. I dag kan de, der har været ansat i Søværnet i 25 år, komme i betragtning til hæderstegnet. Det er modtagerens chef, der forestår overrækkelsen. 

Yderligere oplysninger

I 1945 fik Hæren et hæderstegn, mens Flyvevåbnet fik indstiftet hæderstegn ved sin oprettelse i 1953.

Læs mere om Taffelsalen.

Læs mere om Christian VII's Palæ.

Læs mere om Søværnet.