Kronprinsen besøger NATO

NATO-symbolet.
NATO-symbolet. Foto: NATO

H.K.H. Kronprinsen aflægger besøg i NATO i Bruxelles og Mons, Belgien, i perioden 8. - 9. marts 2012

Kronprinsen besøger NATO Hovedkvarteret i Bruxelles torsdag den 8. marts 2012 og mødes med NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen. Kronprinsen lægger derefter en krans ved mindestenen, skænket af Danmark, til ære for de faldne i NATO-operationer. 

Besøget i NATOs hovedkvarter kombineres med et separat besøg ved NATOs militære hovedkvarter i Mons (Supreme Headquarters Allied Powers Europe, SHAPE) fredag den 9. marts 2012. I SHAPE vil Kronprinsen mødes med den øverstkommanderende for NATOs militære styrker (Supreme Allied Commander Europe, SACEUR), Admiral Stavridis, samt blive briefet om NATOs specialstyrker.

Kronprinsen vil under besøget i NATO i Bruxelles og i Mons være ledsaget af forsvarsminister Nick Hækkerup.

Presseinformation

For information omkring fotomulighed se under Presse.