Den 3. januar er der nytårskur for Højesterets dommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps i Christian VII's Palæ, Amalienborg. Senere samme dag afholdes der nytårskur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot.

Den 4. januar afholdes nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, I., II. og III. rangklasse samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og protektioner på Christiansborg Slot.

I århundreder har Kongehuset og danskerne ønsket hinanden et glædeligt nytår og dermed lykke og velstand for hele riget. Oprindelsen til nutidens nytårskure og nytårstaffel fortaber sig, men allerede midt i 1600-tallet omtales begivenhederne omkring årsskiftet som en gammel skik, og grundelementerne er stadig de samme.

Traditionen med nytårskure, der strækker sig over flere dage, er udviklet efter 1. verdenskrig, hvor kurene ikke længere kunne gennemføres på en og samme dag den 1. januar. Det skyldtes samfundsudviklingen; op gennem 1900-tallet voksede antallet af statsinstitutioner, der blev oprettet flere ministerier, en lang række nye lande opstod og dermed flere diplomatiske repræsentationer.

Fra Frederik 3.s tid – og måske længe før – var det kongelige taffel offentligt nytårsaften: Alle måtte komme op på slottet, hvor man stod i rækker langs salens vægge og så den kongelige familie og hoffet spise. Skikken ophørte, da Christian 6. og Dronning Sophie Magdalene lod Københavns Slot nedrive og flyttede ind på Christiansborg, hvor ingen uvedkommende havde adgang. Ved midnat blæste et halvt hundrede hof- og gardetrompeter det nye år ind nede i slotsgården. På Christiansborg spilledes ”nytårsmusik” inden døre ved midnat, udført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps, der også optræder ved nutidens nytårstafler. Så snart nytåret var blæst ind, ønskede kongefamiliens medlemmer hinanden og hoffolkene glædeligt nytår og udvekslede nytårsgaver. Hoffets kavalerer og damer fik med tiden også udnævnelser – endnu i dag er 1. januar en af de dage, hvor Dronningen udnævner kammerherrer og hofjægermestre.

På Københavns Slot havde enhver kunnet komme op i de kongelige gemakker for at lykønske majestæten og aflevere gaver og nytårsvers. På Christiansborg blev nytårsgratulationerne sat i system og begrænset til bestemte personer og grupper. Hvem der kunne komme ind og hvornår på dagen var styret af forordningen om rangen – og er det den dag i dag, om end både rangfølgen og antal personer i de enkelte klasser er blevet langt mere omfattende gennem tiden.

Efter Christiansborgs brand i 1794 var kongefamilien ikke længere under samme tag, men måtte besøge hinanden på Amalienborgs palæer og i Frederiksstaden for at gratulere nytårsmorgen.

Man blev tilsagt til kur, enten ved en løber – hvis man boede i København – eller per brev. Da man i 1920 begyndte at invitere landsorganisationerne til nytårskurene, skete det med annoncering i avisen. I dag sendes invitationer til nytårskurenes deltagere på nær 1., 2., 3. rangklasse, der møder op på Christiansborg Slot og indskriver deres deltagelse ved ankomsten.