I århundreder har Kongehuset og danskerne ønsket hinanden et glædeligt nytår og dermed lykke og velstand for hele riget. Oprindelsen til nutidens nytårskure og nytårstaffel fortaber sig, men allerede midt i 1600-tallet omtales begivenhederne omkring årsskiftet som en gammel skik, og grundelementerne er stadig de samme.

Da Christian 5. i 1693 gav statutterne til Elefantordenen og Dannebrogordenen, blev 1. januar en af ordensdagene. Kongerne holdt taffel for ridderne på denne dag, og den beholdt sit præg af en lukket begivenhed, selv da flere og flere med tiden kom til at deltage. De første ordensriddere var, bortset fra udlændinge, kongens hofkavalerer og nærmeste rådgivere - datidens regering og højeste embedsmænd – og ved enevældens afskaffelse trådte ministrene og Lands- og Folketingets formænd i deres sted, også ved nytårstaflerne.

Da nytårstaflet ikke længere udelukkende var for riddere, blev kredsen udvidet til også at gælde de kongelige damer, Hoffets ledelse og udvalgte institutioner med nær tilknytning til kongemagten: livregimentet, der beskyttede kongens person, militæret (for statens sikkerhed), politiet (borgernes sikkerhed), foruden kirken, Højesteret og Københavns Universitet. Alle de personer, som står i spidsen for disse institutioner, figurerer også i dag på gæstelisten til nytårstaffel.

I anledning af nytårsskiftet fremlægges der den 1. januar kl. 10.00-14.00 gratulationslister i Hofmarskallatet i Det Gule Palæ, hvor der skrives nytårshilsener til H.M. Dronningen.