Uddeling af Hjerteforeningens forskningslegater

H.K.H. Kronprinsessen forestår mandag den 11. januar 2016 uddeling af Hjerteforeningens forskningslegater.

Kronprinsessen aflagde den 16. september 2015 sammen med Hjerteforeningen besøg på Aarhus Universitetshospital, Hjertesygdomme og Børneafdeling i Skejby.
Kronprinsessen aflagde den 16. september 2015 sammen med Hjerteforeningen besøg på Aarhus Universitetshospital, Hjertesygdomme og Børneafdeling i Skejby. Foto: Michael Harder ©

Før legatuddelingen vil Kronprinsessen, der er protektor for Hjerteforeningen, mødes med en gruppe børn med medfødte hjertefejl samt deres familier.

Under legatuddelingen vil Kronprinsessen holde tale og forestå overrækkelsen af Hjerteforeningens forskningslegater til tre forskere.

Derudover vil også ECCO’s Campaign Development Manager Vivi Okholm samt Matas’ informations- og miljøchef Henrik Engberg Johannsen overrække hver deres legat.

Ved dette års legatuddeling er fokus på børn, som er pårørende til syge forældre eller søskende, da dette kan få negative konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling. Selvom der allerede er initiativer til at hjælpe børnene, vil Hjerteforeningen arbejde for nye initiativer og tilbud til børnene, der kan hjælpe dem ikke kun akut, men ligeledes på længere sigt.

Efter legatuddelingen optræder bandet Lighthouse X, hvis forsanger Johannes Nymark er ambassadør for Hjerteforeningen.

Legatuddelingen finder sted på Hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv, København

Yderligere oplysninger

Læs mere om Hjerteforeningen.

Læs mere om H.K.H. Kronprinsessen,

Presseinformation

Pressekontakt ved legatuddelingen

Kommunikationspartner Caroline Broge, tlf.: 23 39 36 48  eller e-mail:cbroge@hjerteforeningen.dk.