Åbning af udstillingen "Japanomania i Norden 1875-1918"

H.K.H. Kronprinsen er i dag den 18. januar 2016 til stede ved åbningen af udstillingen "Japanomania i Norden 1875-1918" på Statens Museum for Kunst, København.

Maleriet "I havedøren. Kunstnerens hustru" af L.A. Ring, 1897 Foto: Statens Museum for Kunst ©

Statens Museum for Kunst har i samarbejde med museerne Ateneum i Helsinki og Nasjonalmuseet i Oslo udarbejdet udstillingen "Japanomania i Norden 1875-1918". 

Udstillingen viser japanismens indflydelse på den danske og nordiske billedkunst. Fra slutningen af 1800-tallet begyndte flere nordiske malere at inddrage eksotiske elementer i deres værker, ligesom naturskildringerne og motiverne blev mere dekorative. I udstillingen præsenteres malerier af blandt andre Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi, Anna Ancher, L.A. Ring, Van Gogh, Albert Edelfelt og Claude Monet.

Ved den officielle åbning får Kronprinsen fremvist udstillingen. Derudover vil der være underholdning med musikalske indslag og optræden af den japanske folkedansk "Bakaman".

"Japanomania i Norden 1875-1918" har allerede været vist i Helsinki og Olso. I Danmark løber udstillingen frem til den 23. april 2017 på Statens Museum for Kunst.