Søndag den 10. marts 2019 er det 225 år siden, at Christian 7. i al hast flyttede ind på Amalienborg efter at være blevet hjemløs nogle uger forinden. Årsagen var en altødelæggende brand på Christiansborg Slot, hvor kun Ridebaneanlægget stod tilbage efter flammerne havde taget fat. Flytningen var i første omgang midlertidig, men det skulle siden vise sig, at Amalienborg herefter blev ramme om den kongelige families liv og virke. Helt frem til i dag har Amalienborg været centrum for en lang række historiske øjeblikke i Kongehusets og Danmarks historie. I anledning af årsdagen bringes der her en række nedslagspunkter og traditioner forbundet med Amalienborg fra de sidste 225 år.

Amalienborg bliver kongens hjem
Byggeriet af Amalienborg blev indledt i 1750 efter Frederik 5.s ønske. Kongen ville gerne markere 300-års jubilæet for Christian 1.s kroning og dermed begyndelsen på den Oldenborgske kongerække med en ny bydel. Her skulle fire ens palæer være Frederiksstadens centrale plads, og byggegrunden til de fire palæer blev givet til fire fremtrædende adelsmænd; A.G. Moltke, Christian Frederik Levetzau, Joachim Brockdorff og Severin Løvenskiold. Adelsmændene forpligtede sig til at bygge identiske palæer, der var tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved, og Amalienborg stod færdigt 10 år senere. Der skulle dog gå over 30 år før Amalienborg blev kongelig bolig. Det skete efter at Christiansborg Slot brændte natten mellem den 26. og 27. februar 1794, og det var Christian 7. der købte Moltkes og Schacks palæer. Senere blev de sidste to palæer opkøbt af den kongelige familie.  

Amalienborg har sit navn fra Frederik 3.s hustru, Dronning Sophie Amalie. I 1669 blev slottet Sophie Amalienborg opført tæt på hvor det nuværende Amalienborg ligger i dag. Slottet nedbrændte dog allerede i 1689 under en offentlig festforestilling i anledning af Christian 5.s 44-års fødselsdag, da en olielampe tændte ild til forestillingens dekorationer. 

Den Kongelige Livgarde på Amalienborg
Siden Christian 7. flyttede ind på Amalienborg klokken 19.00 om aftenen den 10. marts 1774 har Den Kongelige Livgarde haft vagttjeneste på Amalienborg. Den Kongelige Livgarde blev oprettet af Frederik 3. den 1658. Livgarden skulle både sikre Frederik 3. som statsoverhoved samt være et kamptropregiment i Hæren. Disse to opgaver har regimentet løst lige siden. Det nuværende regiment var oprindeligt Den Kongelige Livgarde til Fods, idet Danmark også rådede over Den Kongelige Livgarde til Hest fra 1661 til 1866.

Proklamationer af konger i 1906 og 1912
To gange er en konge blevet proklameret fra Amalienborg. Første gang var den 30. januar 1906, hvor Frederik 8. efter 43 år som Kronprins og i en alder af 63 år indtog tronen. I nyere tid er det en tradition, at danske regenter bliver proklameret fra Christiansborg Slot, men i 1906 var slottet under en større ombygning, og allerede seks år senere skulle en ny konge proklameres, da Frederik 8. pludselig døde under en rejse til Hamborg. Her var Christiansborg Slot stadig under opbygning, så da Christian 10. den 15. maj 1912 blev proklameret, skete det også på Amalienborg. I 1947 og 1972 foregik proklamationerne af henholdsvis Frederik 9. og Dronningen igen på Christiansborg Slot.

Kvindetoget i 1915
Den 5. juni 1915 blev der klokken 13.30 holdt statsråd på Amalienborg. At det var et særligt statsråd, vidnede forsamlingen på slotspladsen om, idet flere tusinde mennesker her havde samlet sig. Indenfor underskrev Christian 10. nemlig den nye Grundlov, hvor kvinder og tjenestefolk uden egen husstand fik stemmeret. I anledning af begivenheden havde Dansk Kvindesamfund arrangeret et optog, hvor mellem 12.- og 20.000 kvinder deltog. Kvindetoget, som det kaldes, endte på Amalienborg, hvor repræsentanter afleverede et brev til Kongen og takkede ham.

9. april 1940
Klokken 4.15 om natten den 9. april 1940 blev Danmark angrebet af tyske tropper. Her blev grænsen i Sønderjylland overskredet, og få minutter senere blev der landsat tropper ved Gedser, Korsør, Nyborg og Lillebæltsbroen. Derudover blev der kastet faldskærmstropper ved Storstrømsbroen og ved Aalborg. En time senere mødtes Christian 10., Kronprins Frederik (9), en række ministre, herunder statsminister Stauning, forsvarschefen, generalløjtnant Prior og søværnets chef til hastemøde på Amalienborg. På samme tidspunkt var der skudvekslinger mellem gardere på Amalienborg og tyske soldater, og imens dette fandt sted, tog forsamlingen stilling til, hvor længe Danmarks skulle kæmpe. Klokken 6.00 udgik der besked fra Amalienborg, hvori det lød, at Regeringen og Kongen havde besluttet at indstille kampene. Derudover opfordrede de til, at alle danske militærafdelinger stoppede deres kamphandlinger mod de tyske tropper.

Kampen om Amalienborg den 19. september 1944
I det sidste krigsår var situationen også tilspidset i Danmark. Den Kongelige Livgarde var blevet afvæbnet, og dansk politi stod for beskyttelsen af Kongen og den kongelige familie på Amalienborg. Den 19. september 1944 klokken 11.00 trængte tyske soldater ind på landets politistationer og tog omkring 2.000 danske betjente til fange og sendte dem i tyske koncentrationslejre. Rygtet spredte sig hurtigt til de 56 politibetjente, der stod vagt for Kongen, og med hjælp fra civile lykkedes det dem på en halv time at få afspærret alle gader ind til Amalienborg. Indenfor på palæerne opholdt Christian 10., Dronning Alexandrine, Kronprins Frederik (9), Kronprinsesse Ingrid og de to døtre, Prinsesserne Margrethe og Benedikte sig. Udenfor blev der løst skud, da bevæbnede tyske soldater marcherede ned gennem Amaliegade på vej mod Slotspladsen. Efterfølgende fulgte flere timers skyderier. Her blev to politifolk og palæforvalteren såret og 20 tyske soldater blev dræbt. Skudhuller i murene kan den dag i dag stadig ses på Amalienborg.

Ændring af Tronfølgeloven i 1953
Under et statsråd på Amalienborg den 27. marts 1953 underskrev Frederik 9. en ændring af Tronfølgeloven. Med kongens signatur var der nu betinget kvindelig arvefølge i Danmark, hvilket betød, at Frederik 9.s ældste datter, Prinsesse Margrethe, kunne overtage tronen efter sin far. Kongen havde tre døtre og dermed ingen sønner til retmæssigt at følge efter ham. Men ved en folkeafstemning valgte danskerne, at Prinsesse Margrethe skulle blive landets næste regent.

Nytårstaler fra Amalienborg
I mange år har danskernes øjne og ører været rettet mod hvad der sker på Amalienborg klokken 18.00 på årets sidste aften. Her har Dronningen, med nogle få undtagelser, siden 1972 holdt sin nytårstale fra modtagelsesværelset i Christian IX’s Palæ. Traditionen strækker sig helt tilbage til Christian 9.s såkaldte ”skåltale for fædrelandet”, der første gang blev holdt af Kongen tilbage i 1880’erne, så Amalienborg var også tidligere centrum for regentens nytårstale. Under Frederik 8. begyndte de landsdækkende dagblade at trykke talen. Skåltalen blev dengang holdt ved nytårstaflet 1. januar, og ikke, som vi kender det i dag, på årets sidste dag den 31. december. I 1941 blev Christian 10.s nytårstale radiotransmitteret for første gang, og i 1958 blev talen for første gang tv-transmitteret.

Bryllupper og fødselsdage fra balkonen gennem tiden
Centralt på alle Amalienborgs fire palæer er balkonerne, hvor det gennem generationer har været en tradition, at den kongelige familie har vist sig på mærkedage. I nyere tid har store begivenheder på slotspladsen blandt andet været Dronningens 75-års fødselsdag i 2015, Kronprinsparrets bryllupsdag i 2004 og Dronningen og Prins Henriks bryllup i 1967.

Derudover er det en tradition, at danskerne samles på slotspladsen på Dronningens fødselsdag den 16. april i de år, hvor Hendes Majestæt har residens på Amalienborg.  

Royal Run i 2018 – og 2019
Da Hans Kongelige Højhed Kronprinsen fyldte 50 år i 2018 blev det blandt andet markeret med løbet Royal Run. Her snørede omkring 65.000 danskere nogle dage før den runde fødselsdag deres løbesko i landets fem største byer og løb flere distancer. Dagen sluttede i København, hvor Kronprinsen løb 10 km gennem byens gader, og som noget helt særligt krydsede Amalienborg Slotsplads sammen med de andre løbere. Her trådte Dronningen undervejs ud på balkonen på Christian IX’s Palæ og vinkede til de mange løbere. I 2019 vender Royal Run tilbage, og her vil Amalienborg igen spille en helt særlig rolle. For denne gang vil Slotspladsen danne ramme om målområdet.