1. Dronningens nytårstaler gennem tiden
Af de 46 nytårstaler, som Dronningen gennem tiden har holdt, har de fleste foregået i Dronningens modtagelsesværelse i Christian IX’s Palæ på Amalienborg. Det er i dette værelse, at Dronningen til hverdag blandt andet modtager statsministeren og udenrigsministeren, når de er i referat hos Dronningen, og hoffets medarbejdere, når de har foretræde for Dronningen.

I år holder Dronningen nytårstalen fra Fredensborg Slot, hvor Hendes Majestæt har residens som følge af renoveringen af en større underjordisk afløbsinstallation på Amalienborg Slotsplads ved Amaliehaven. Hendes Majestæt har tidligere holdt nytårstalen i Havesalen i 1979, 1980, 2014 og 2015, hvor der også var renoveringsprojekter i og omkring Amalienborg.   

2. Altid direkte transmitteret
Det er en særlig dansk tradition, at regentens nytårstale bliver sendt direkte. I 1941 skete det første gang, da Christian 10.s nytårstale blev radiotransmitteret, og i 1958 tv-transmitterede Danmarks Radio for første gang nytårstalen, der dengang blev holdt af Frederik 9.

Dronningens nytårstale transmitteres i dag direkte på tv og i radioen klokken 18.00. I 2010 transmitterede Danmarks Radio for første gang nytårstalen til hele verden gennem www.dr.dk. Dermed kunne man for første gang følge talen direkte i udlandet.

3. Produktionen af nytårstalen
Hvert år nytårsaftensdag møder et tv-hold op for at omdanne enten Dronningens modtagelsesværelse på Amalienborg eller Havesalen på Fredensborg Slot til et tv-studie. Der sættes lys, lyd og gøres klar til, at Dronningen kan tale direkte. Nytårstalen er alle årene blevet filmet af ét kamera, der langsomt zoomer ind i løbet af Dronningens tale. Der er et nødkamera tilsluttet, som kun bliver brugt, hvis hovedkameraet pludselig ikke virker. Det er endnu aldrig sket. I 2016 forsvandt tv-signalet for 1,3 millioner kunder, som dermed ikke kunne følge Dronningens nytårstale. 

Selvom Havesalen kan rumme mange mennesker, så vil der under den direkte sending kun være en kameramand og en repræsentant fra tv-holdet til stede under nytårstalen. Når klokken slår 18.00 giver repræsentanten et signal til Dronningen om, at der sendes, og Dronningen begynder herefter at holde sin tale.  

4. Myten om søens folk
Det er en vedvarende myte, at Dronningen altid i sin tale bruger vendingen at ”sende en hilsen til søens folk”, da det aldrig har været tilfældet. Det er dog en tradition, at Dronningen sender nytårshilsner til alle i Rigsfællesskabet og til danskere ude i verden

5. Hvad sker der efter nytårstalen?
Umiddelbart efter talen vil fotografer blive inviteret indenfor i Havesalen for at tage et billede af Dronningen. Dronningen ønsker efterfølgende de tilstedeværende pressefotografer samt holdet bag tv-produktionen et godt nytår, hvorefter Dronningen forlader Havesalen. Når Dronningen har ønsket godt nytår til tv-holdet, kan Dronningen efterfølgende selv deltage i sin private nytårsfejring.

6. Sådan opstod traditionen
Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian 9.s såkaldte ”skåltale for fædrelandet”, der første gang blev holdt af Kongen tilbage i 1880’erne. Under Frederik 8. begyndte de landsdækkende dagblade at trykke talen. Skåltalen blev holdt ved nytårstaflet 1. januar, og ikke, som vi kender det i dag, på årets sidste dag den 31. december. 

7. Havesalen på Fredensborg Slot
Bag den velkendte Kuppelsal ligger mod nord Havesalen, som i Kong Frederik 4.s tid fungerede som spisesal, men som i dag anvendes til selskaber. Blandt andet var det i Havesalen, at Kronprinsparret spiste bryllupskage efter middagen den 14. maj 2004. Mange kender også Havesalen fra Laurits Tuxens store portræt af Kong Christian 9. og Dronning Louise, der med børn og børnebørn var samlet til de kendte ”Fredensborgdage”.

Den langstrakte og relativt lavloftede sal har fem store vinduesfag mod parken, som viser, at der i slottet blev lagt op til en langt tættere kontakt med naturen, end man havde set før. Antageligt har arkitekten været inspireret af de franske lystslotte. Når Dronningen holder sin nytårstale, vil man bag Hendes Majestæt kunne se en sort marmorkamin med spejle over, og foroven vil man kunne ane Carlo Enrico Brennos imponerende stukloft med i alt 22 modellerede stukfigurer i naturlig størrelse.

8. Blomsterne på bordet
Hvert år får Dronningen inden nytårstalen en blomsterbuket, der matcher Dronningens beklædning. Det er således en overraskelse for Dronningen, hvordan årets buket ser ud.

9. Livgardens æresbevisning
Højtideligheden omkring Dronningens nytårstale ses blandt andet ved, at Den Kongelige Livgarde påbegynder æresbevisning umiddelbart inden nytårstalen, hvor vagten træder til gevær og står trådt an med fane og to tambourer, mens talen holdes. Efter Dronningens nytårstale spilles ”Kong Christian stod ved højen mast”. Livgarden præsenterer gevær, der saluteres og fanen fældes. I år foregår det i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot.

10. ”Gud bevare Danmark”
Kong Frederik 8. introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: “Gud bevare Danmark”, der senere blev genoptaget af Kong Frederik 9., og som endnu fungerer som afslutning på Dronningens nytårstaler. Kong Christian 10. sluttede ligeledes sine nytårstaler med en bøn om velsignelse af nationen, hvilket fik en særlig symbolsk betydning under Tysklands besættelse af Danmark i 1940-45.