Danmarks Indsamling 2015

Børn fra Haiti, som er det fattigste land på den vestlige halvkugle.
Børn fra Haiti, som er det fattigste land på den vestlige halvkugle. Foto: Kasper Jerichow ©

Lørdag den 31. januar blev Danmarks Indsamling 2015 afsluttet ved et tv-show på DR1. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond støttede med tilsammen 750.000 kr.

Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond støttede dette års indsamling med 500.000 kr. og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond med 250.000 kr. De to fonde støttede også sidste år indsamlingen. Kronprinsparret overværede dele af aftenens tv-show og fik lejlighed til hilse på de 12 organisationer, der er involveret i indsamlingen.

Danmarks Indsamling 2015 er en fælles indsamling til fordel for udviklingslandene i Afrika, Asien og Latinamerika. En gang årligt samarbejder Danmarks Radio og 12 humanitære organisationer for at samle ind for at hjælpe mennesker i de lande, der optræder på OECD’s liste over verdens fattigste. I forbindelse med indsamlingen formulerer organisationerne 12 projekter inden for et specifikt tema. Samtidig er den overordnede målsætning at nå FN's 2015 mål, herunder at halvere fattigdommen, sikre skolegang for alle børn samt mindske børnedødelighed med to tredjedele.

Danmarks Indsamling blev for første gang afholdt i 2007, og siden da er der blevet samlet mere end 600 millioner kroner ind til projekter i udviklingslandene. 

Yderligere oplysninger