Da Valdemar Sejr i 1219 kunne hejse symbolet på sit netop vundne slag i Estland, var det en blodrød fane med et hvidt kors, der gik til tops i Vordingborg. Forud for denne handling havde paven sat Valdemar Sejr i spidsen for et korstog med omkring 25.000 danske soldater. Formålet var at kristne lokalbefolkningen, og ifølge sagnet var det under et slag i det nuværende Tallinn, at Dannebrog dalede ned fra himlen og sikrede danskerne sejr i det estiske område.

På årsdagen for Dannebrogs fald fra himlen indleder Dronningen et officielt besøg i den estiske hovedstad, hvor det danske flag og den fælles dansk-estiske historie vil være i fokus. Samtidig er Kronprinsparret til stede i Vordingborg, hvor Deres Kongelige Højheder overværer flaghejsning og besøger området, hvor Valdemar Sejr regerede i tiden omkring Dannebrogs opståen. I København deltager Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie i en festgudstjeneste i Vor Frue Kirke, og senere vil Prinsen og Prinsessen være til stede på Rådhuspladsen, hvor der er underholdning og fællessang.  

Da Dannebrog for 100 år siden fejrede 700-årsdag, deltog den kongelige familie også i arrangementer rundt omkring i landet. På Amalienborg fik Christian 10. sammen med Dronning Alexandrine, Kronprins Frederik (9.) og Prins Knud overrakt Rigsfanen af det danske folk i forbindelse med dagens vagtskifte. Til lejligheden var der rejst en tribune til kongefamilien foran Christian VIII’s Palæ, og efter at Kongesangen var spillet, holdt Kongen en tale, hvor Majestæten betonede, at Dannebrog er et fælles eje, der er knyttet til Danmark og landets historie.

Senere på dagen var Kongeparret til stede i Rådhushallen i København sammen med omkring 800 repræsentanter for offentlige og private institutioner. Dagen før besøgte Christian 10. og Dronning Alexandrine Ringsted, hvor Kongen lagde en krans af laurbærblade og silkedannebrogsflag på Valdemar Sejrs gravsten i St. Bendts Kirke. Herefter tog Kongeparret plads i kirken og deltog i en festgudstjeneste.

Valdemarsdag er siden 1913 blevet fejret og markeret i hele Danmark som national flagdag. Året før var Christian 10. blevet Danmarks Konge, og dengang havde skoleelever fri på både Kongen og Dronningens fødselsdag. Men da Dronning Alexandrine var født juleaften, der i forvejen var en skolefri dag, ønskede Kongen at gøre den 15. juni til fridag for landets elever.

Således blev grundkimen til Valdemarsdag lagt den 24. december 1912, da Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen udsendte dette cirkulære: ”I Anledning af, at hendes Majestæt Dronningens Fødselsdag, der hidtil har været almindelig Fridag i Skolerne, falder paa den 24de December, der som Juleaftensdag allerede er Fridag, har Hans Majestæt Kongen udtalt Ønsket om, at der i Stedet tillægges Skolerne en anden Fridag og i Overensstemmelse hermed paa en af Ministeriet nedlagt allerunderdanigst Forestilling bifaldet, at Valdemarsdagen, den 15de Juni, fremtidig bliver almindelig Fridag i alle Landets Skoler.”

På samme tid opstod traditionen med salg af små dannebrogsflag, der siden har finansieret foreningen Danmarkssamfundets uddelinger af faner og flag til spejdergrupper og idrætsforeninger. Valdemarsdag var skolefridag indtil Christian 10.s død i 1947.