Donationer til Danmarks Indsamling 2016
Lørdag den 6. februar blev Danmarks Indsamling 2016 afsluttet ved et tv-show på DR1. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond støttede indsamlingen med tilsammen 750.000 kr.

Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond bidrog til indsamlingen med 500.000 kr. og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond med 250.000 kr. Kronprinsparret var til stede og overværede aftenens tv-show.
Danmarks Indsamling er en fælles indsamling til fordel for udviklingslandene i Afrika, Asien og Latinamerika. En gang årligt samarbejder Danmarks Radio og 12 humanitære organisationer for at samle ind for at hjælpe mennesker i de lande, der optræder på OECD’s liste over verdens fattigste. I forbindelse med indsamlingen formulerer organisationerne 12 projekter i 12 forskellige lande inden for et specifikt tema. I år er det 10. gang, at Danmarks Indsamling afholdes under temaet ’10 år mod fattigdom’. Danmarks Indsamling blev første gang afholdt i 2007, og siden da er der blevet samlet mere end 770 millioner kroner ind til projekter i udviklingslandene.
Tidligere donationerDronning Margrethe og Prins Henriks Fond fond har bidraget til Danmarks Indsamling i:
Danmarks Indsamling 2009: 100.000 kr.
Danmarks Indsamling 2010: 200.000 kr.
Danmarks Indsamling 2011: 250.000 kr.
Danmarks Indsamling 2012: 175.000 kr.
Danmarks Indsamling 2013: 200.000 kr.
Danmarks Indsamling 2014: 200.000 kr.
Danmarks Indsamling 2015: 500.000 kr.
Hjælp Nu! (Akutindsamling for Syriens flygtninge) 2015: 200.000 kr.
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har doneret til landsindsamlinger som følger:
Danmarks Indsamling 2007: 10.000 kr.
Danmarks Indsamling 2009: 75.000 kr.
Danmarks Indsamling 2010: 125.000 kr.
Afrika Nu (Indsamling til Afrikas Horn) 2011: 50.000 kr.
Danmarks Indsamling 2012: 200.000 kr.
Danmarks Indsamling 2013: 200.000 kr.
Danmarks Indsamling 2014: 150.000 kr.
Danmarks Indsamling 2015: 250.000 kr.
Hjælp Nu! (Akutindsamling for Syriens flygtninge) 2015: 200.000 kr.
Læs mere om Danmarks Indsamling 2016.
Læs mere om de kongelige fonde.