Folketingets Tværpolitiske Netværk SRSR's 10-års jubilæumsreception
H.K.H. Kronprinsessen deltager den 7. september 2016 som æresgæst i Folketingets Tværpolitiske Netværk SRSR's (seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder) 10-års jubilæumsreception i Snapstinget på Christiansborg Slot.

I anledning af Folketingets Tværpolitiske Netværk SRSR's 10-års jubilæum deltager Kronprinsessen i en reception i Snapstinget på Christiansborg Slot, kl. 14.30.
Netværket blev etableret for at sikre et kontinuerligt og tværpolitisk fokus på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) både i Danmark og i udlandet. Netværket fungerer således som et forum for diskussion, vidensdeling, erfaringsudveksling og samarbejde på tværs af medlemmernes partipolitiske tilhørsforhold. Derudover afholder netværket arrangementer og deltager i topmøder. Siden begyndelsen i 2006 er netværket vokset, og der er nu mere end 50 folketingsmedlemmer fra alle Folketingets partier med.