Hele Danmark fejrer Kronprinsen

Når H.K.H. Kronprinsen i år fylder 50 år, markeres fødselsdagen blandt andet med tv-showet "Hele Danmark fejrer Kronprinsen".

Foto: DR ©

Den 27. maj 2018 overværer H.K.H. Kronprinsen og den kongelige familie Danmarks Radios fødselsdagsshow ”Hele Danmark fejrer Kronprinsen”. Showet sendes direkte fra Royal Arena, København, på tv-kanalen DR1. 

Med showet ønsker DR at markere Kronprinsens fødselsdag, og der vil blandt andet være indslag og musik. Det danske band Lukas Graham og den danske sangerinde Oh Land er blandt de optrædende kunstnere.

Billetsalget starter i dag den 19. marts på www.drbillet.dk.